Snak

Mere indhold efter annoncen
I orden. Tak for svar. Meget federe at skrive med dig, når du kommer med nogle brugbare svar.
Det bliver altså interessant nok at se, hvad der kommer til at ske med spillere som Curtis Jones og Harvey Elliott, efter Slot er blevet fyret.

Jeg har læst, at Curtis og Slot ikke havde det bedste forhold, men vil jo mene, at han minder utroligt meget om Bournemouths Alex Scott, som mange Liverpool fans nu håber, at vi køber. Han er arbejdsom og god på bolden, og det må være noget, som Iraola finder attraktivt. Men rygtet om Inter og Curtis vil på samme tid heller ikke dø, og hvis køb skal finansieres, er han vel en af de oplagte at sælge med tanke på hans kontraktlængde.

Elliott ved jeg ikke, om det var Slots beslutning at sende ham videre, men når Slot ikke brugte ham mere i mesterskabssæsonen, end tilfældet var, så vælger jeg at tro på, at Slot ikke så det store i ham, og derfor kan der måske være en lille åbning for ham ved den nye træner. Han slår mig dog ikke som en Iraola spillertype, desværre, da han ikke fylder så meget, men han har jo en glimrende venstrefod og teknik i det hele taget, og så vil han give alt for trøjen.

Hvad tænker i, bør man beholde en af dem, dem begge, eller skal de sendes videre, så andre køb kan blive finansieret? Jeg hælder nok til det sidste, hvis i spørger mig, da de har været med længe, og jeg mener, at der er brug for noget luftforandring i truppen med nye spillere, som kan være med til at skabe den nye æra.
Jeg håber helt afgjort at Curtis slår koldt vand i blodet og giver det et skud mere under en træner som Iraola, som umiddelbart praktiserer en spillestil, der vil passe bedre til en spiller med hans profil. Det sidste den her klub har brug for er færre HG britiske spillere af egen avl, og med tanke på de markante huller der eksisterer i truppen i forvejen, så er det næppe den smarteste løsning at kreere endnu flere udfordringer, end hvad man i forvejen står foran. Det samme gælder i øvrigt målmandsposten, hvor Alisson forhåbentligt heller ikke skal nogen steder.

Man skal i forvejen have lappet hullerne efter Salah, Konaté og Ekitiké, samt Díaz og Trent fra sidste år, og bredden er i forvejen elendig, så medmindre vi snakker periferi-spillere som Ramsay, Chiesa, Endō osv. så er der næppe råd til flere afgange i denne omgang.
Er der nogen der ved, hvilken vej det går lige nu omkring transfers: Kører Hughes/Edwards videre uden skelen til, hvem, der bliver coach/manager, eller venter man med transfers til det ligger fast, hvem der overtager og hvilke ønsker, han har? Det jeg synes jeg faktisk er ret interessant.
Der er altid næste sæson - YNWA
Jeg håber at Elliott og Jones bliver næste sæson. Jeg tror faktisk ikke nogen af dem er synderligt egnet til Iraola´s form for fodbold - Curtis Jones er ikke hurtig nok til at spille bolden videre og Elliott er ikke hurtig nok i de vertikale løb ift at han er en offensiv spiller... men vi har brug for spillere, og jeg håber også Iraola tilpasser sig lidt at være i en topklub. Jeg tror ikke vi kan forvente at få mere end £50m for de to spillere tilsammen, og når det er tilfældet tror jeg de bedre kan bidrage ved at være en del af truppen.

HVIS Iraola tilpasser sig en topklub, tror jeg faktisk også sagtens at specielt Elliott kan bidrage ved at aflaste Wirtz og frigøre Szoboszlai til primært at være en 8´er. Klopp sagde før han smuttede, at en af de ting han fortrød mest var, at Elliott ikke spillede flere minutter i hans sidste sæson. På trods af hans tydelige mangler som spiller, er han med mangel på bedre ord pisse træls at spille overfor. Han er ihærdig i presset, altid vågen og har kvalitet i støvlerne hvis han genvinder bolden. Curtis Jones har været den anden bedste mand på midtbanen i sæsonen og kan til nøds også vikariere på højreback. Jones er scouser og Elliott er også adopteret scouser - det er også uvurderligt at have med.

Hvis vi kunne sammensætte en 23-mands trup der passede perfekt til Iraola, ville de jo nok blive solgt, men det er ikke tilfældet. I lys af hvor lidt vi kan sælge dem for, ser jeg derfor hellere at vi forlænger hvis muligt, og så kan vi se på om de skal skiftes ud om et år eller to når der ikke er lige så mange åbne sår der skal plastres til i truppen. Klopp skiftede heller ikke hele truppen på et år, det tog tid.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg køber 100% ind på jeres argumenter, Mathews og Figo. Og noget af det vi jo kan håbe på er, at Iraola ikke foretrækker en smal trup, som Slot jo angiveligt gjorde, for gør Iraola ikke det, så burde der jo være plads nok til dem begge. Iraola ankommer jo uden erfaring med at spille i flere turneringer på samme tid, så derfor ville en bred trup nok være at foretrække. Det eneste problem jeg har ved at beholde dem er, at vi også har drømme om nye tilgange, og Endo, Chiesa og Ramsay kan jo desværre ikke indbringe lige så meget, som Elliott og Curtis kan. Men så er der selvfølgelig Macca, som kan sælges for tæt på, hvad både Curtis og Elliott kan indbringe til sammen, hvis vi antager, at Figo får ret i hans værdisætning af de to, og hvis jeg så skriver, at Macca kan sælges for £40m.
Nu når Diomande ser ud til at blive PSG spiller inden længe, så er det spændende om Liverpool har lagt alle æg i den kurv.
Håber nu personligt stadig på quick fixet Bowen, men der skal jo en yngre udgave ind samtidig.
Nine Season Wonder
Hvis vi kunne sammensætte en 23-mands trup der passede perfekt til Iraola, ville de jo nok blive solgt, men det er ikke tilfældet.


Præcis - men hvis man sælger de to for at købe en stærkere spiller til start-11´eren, så lander man i samme fælde som i sommers. Man styrker startopstillingen men neglicerer totalt bredden.

Jeg håber så meget de to spillere bliver og får lov at få en frisk start under den nye træner. Især Jones vil gøre ondt at miste. Er lidt i tvivl om hvor Eliott er henne - han har jo stort set ikke spillet i et helt år.
Er der nogen der ved, hvilken vej det går lige nu omkring transfers: Kører Hughes/Edwards videre uden skelen til, hvem, der bliver coach/manager, eller venter man med transfers til det ligger fast, hvem der overtager og hvilke ønsker, han har? Det jeg synes jeg faktisk er ret interessant.

Ingen herinde ved noget som helst. Der drømmes og spekuleres på livets løs😅
Gør som bl.a. DBR og vent på klubben melder noget officielt ud😉
Liverpool FC - Y.N.W.A 🕊️His name is Diogo🕊️
Bowen vil være et en virkelig tør signing. Håber jeg, klubben holder sig fra og finder noget yngre og mere talentfuldt.

Barcola må være endnu mere mulig nu, hvis PSG henter Diomande. Tænker ikke han er tættere på spilletid med både Doue, Diamande, Kvaratskhelia på kanterne.
Annonce