Tror vi får flere af de unge spillere at se nær førsteholdet. Han udtalte også, at alle er som en ny signing, så alle starter fra nul og har mulighed for at bevise, at de skal have en plads.
Fedt. Virkelig godt at høre. Kan slet ikke vente til at se, hvordan truppen kommer til at se ud, når sæsonen starter. Den nuværende trup har selvfølgelig sine mangler, som særligt er på siderne oppe foran og på højreback, men på samme tid som den har sine mangler, så synes jeg også, at den har rigtig meget kvalitet andre steder.
Jacquet har jeg store forventninger til. Det er ikke for sjov, at flere af de europæiske topklubber har været interesseret i ham, og at vi ender med at betale så mange penge for ham, som vi gjorde - det vidner om en spiller med rigtig meget potentiale og kvalitet på samme tid. Kerkez, som Iraola gjorde til ligaens bedste venstreback i 24/25-sæsonen, hvilket også fik ham på årets hold i den sæson, har jeg også store forventninger til under Iraola.
I den forgangne sæson gjorde han så Truffert til ligaens bedste venstreback (efter min mening), så han kan et eller andet med sine backs, der laver sindssygt (!) mange overlaps i hans system. Wirtz, Isak (som SKAL holde sig fit, ikke flere undskyldninger), Szobo og så de - forhåbentligt - to nye kanter glæder jeg mig også til at se under den nye træner.
Derudover bliver bredden nok også forstærket, hvis to nye kanter, en højre back og en midtbanespiller bliver hentet, hvilket højst sandsynligt vil skubbe spillere som Gakpo, Gravenberch og Bradley (når han bliver fit) ud på bænken, mens sådan nogen som Ekitike, Rio og Nyoni også vil være derude sammen med Elliott forhåbentligt, og måske Curtis eller Macca (tror ikke på, begge er der, når vi tager hul på den nye sæson) + den eller de akademispillere, der skulle få deres gennembrud enten til preseason eller i løbet af den kommende sæson.
Alt i alt ser jeg frem til livet under Iraola. Det er altid spændende med en ny træner, men har selvfølgelig stadig min tvivl, om han kan overføre det gode spil fra Bournemouth til Liverpool, da vi skal dominere vores kampe meget mere, end Bournemouth skal, som L4rens også var inde på forleden.
Det kan i øvrigt sikkert virke skørt for nogle af jer, at jeg har store forventinger til flere af spillerne i den kommende sæson på samme tid, som jeg er i tvivl, om Iraola kan overføre det gode spil, men det handler ene og alene om, at spillerne har så meget kvalitet, at jeg håber, at Iraola kan indfri deres potentiale, og det er så det, der bliver spændende at se, om han kan.