ALERT: langt indlæg incomming.
Jeg er ærligt spændt på at se, hvordan Arsenal kommer til at forsvare deres PL-titel. For ja, de har en stærk og bred trup, som kommer til at blive forstærket endnu mere, men det havde og gjorde vi også, da titlen skulle forsvares i seneste sæson, eller det troede vi, at vi havde, men vi blev klogere.
At genvinde mesterskabet i en liga som Premier League, hvor 17. pladsen fra de seneste to sæsoner er på vej til at hente Newcastles Tonali for et kæmpe beløb, er heller ikke noget, man bare lige gør, og siden engelsk fodbold gik over til at hedde Premier League, er der kun tre managers, der har formået at genvinde Premier League titlen, og de er Ferguson, Mourinho og Pep, som for altid vil være nogen af de største gennem tiden, og sådan en manager ser jeg ikke i Arteta.
Arsenal har til deres fordel så ikke nogen nøglespillere på alder med Salah, van Dijk eller Alisson, så måske de er bedre gearet og stillet til at forsvare titlen, men efter vi vandt i 19/20-sæsonen, var Salah, Alisson og van Dijk stadig i deres prime, og der var det tæt på at gå helt galt, hvis det ikke havde været for Alissons hovedstødsmål mod West Bromwich i 36. spillerunde, som var med til at sikre os Champions League gruppespil. van Dijk var så skadet størstedelen af den sæson, som nok var en af årsagerne til, at det endte med at gå så galt, og så var Liverpool generelt bare hårdt ramt af skader, men det samme kan jo hurtigt komme til at ramme Arsenal også, hvilket selvfølgelig er spekluativt, men det er ikke så meget potentielle skader, jeg frygter på Arsenals vegne.
Det jeg er allermest spændt på at se ved dem er, om nogle af deres spillere er mætte, eller om de er sultne efter mere. I den seneste sæson har flere af vores spillere, som også har været nogle af dem, der er yngre end van Dijk, Salah og Alisson, lignet nogen der har været mætte. Eller deres ben og fysiske tilstand har i hvert fald ikke været på samme niveau som i sæsonerne op til vores seneste mesterskab, og det, tror jeg, skyldtes, at de mentalt og fysisk har gået så hårdt efter opnå det mål, som de hver dag gik på arbejde for at opnå, som var at vinde PL, og da de så opnåede det, så begyndte de lige så stille at koble af oppe i hovedet og slappe lidt mere af, ubevidst. Arsenal har flere spillere i deres nuværende trup, som har kæmpet og slidt i flere sæsoner op til titlen i den seneste sæson, og derfor vil jeg se frem til at se, om de er i stand til at præstere på samme høje niveau som i tidligere sæsoner.
Den kommende sæson er jo også lidt en a-typisk sæson, da samtlige big-six-hold går ind til den nye sæson med en ny træner, undtagen Arsenal. Derfor er det lidt svært at spå om, hvem der er favoritter, selvom det mest nærliggende ville være at pege på Arsenal, da de lige har vundet og i modsætning til de andre ikke har skiftet træner, men de er ikke mine favoritter, og så står mit valg jo mellem resten af big-six-klubberne, og der har jeg ærligt os med helt inde i samtalen om at være favoritter til titlen.
Jeg har nævnt det så mange gange, at med et par finpudsninger i truppen, så vil vi være good-to-go. To nye kanter, en skadesfri Isak, Wirtz der har vænnet sig til ligaen, Kerkez under Iraola, Jacquet, Szobsozlai, ny HB og DM, og så ser det jo slet ikke så dumt ud. van Dijk har jeg ærligt ikke de største forventninger til, men han har selvfølgelig stadig nogle, for holdet, brugbare kvaliteter - såsom at være stærk på låget.
Konklusionen: Arsenal genvinder - efter min påstand - ikke titlen, og vi vender meget, meget stærkere tilbage næste sæson. United har jeg også med i toppen. Tottenham tror jeg også, kommer til at gøre markant fremskridt under De Zerbi. City er også stadig proppet med dygtige spillere, men ved sgu ikke, om Maresca er i stand til at få det samme ud af dem som Pep. Chelsea bliver interessante under Alonso, men dem har jeg heller ikke de største forventninger til endnu, da de har solgt Cucurella, og muligvis også er på vej til at sælge Enzo, men deres fordel er så ingen europæiske kampe.