Så er jeg hjemme igen. Godt nytår til alle!
En hurtig ting der undrede mig lidt, var at englænderne ikke fyrer fyrværkeri af selv. De samles i én stor folkemængde og ser et kæmpe musik/fyrværkeri show, der varer ca. 30 min., uafbrudt med raketter og batterier. Et rigtigt flot show. Virker lidt som om at det fungerer som en slags "public service", der sættes op til borgerne. Nok se, men ikke røre! :-p
Angående Newcastle kampen var den rigtig fed at se fra Stadion. En rigtig klassisk Liverpool kamp, hvor de kommer bagud (ufortjent) og gør et flot comeback. Spearing spillede en rigtig god kamp, samme gjorde Carroll. Derudover, synes jeg kanterne faldt lidt ud af kampen, dog gjorde Bellamy et flot stykke arbejde og viste glimrende kynisme foran målet. Det var for engangs skyld dejligt! Generalt var jeg, samt de andre HØJT syngende fans begejstret for indsatsen, men den nåede nye højder da Captain Fantastic kom på banen. Han gjorde en kæmpe forskel, og publikum gik mildest talt AMOK da han scorede.. Det fik i hvert fald hårene til at rejse sig på kroppen!
-derudover var det fantastisk at se og høre, da kampen var faldet lidt til ro, at fansene på fineste vis hyldede de 96. "Stand up, for the 96" lød der højlydt på hele stadion, mens alle stod med klappende hænder og ærede dem. Selvom det ikke er en begivenhed jeg er gammel nok til at have oplevet, betyder det noget for mig, og det var bestemt en smuk hyldest! "Justice, for the 96" fortsattes hymnen.
Tak for alle de gode råd omkring byen, jeg var ude og se det meste med min kammerat da vi havde god tid, og vi fik spist på nogle gode restauranter. Derudover fik vi erhvervet os en af de hvide Suarez "support-trøjer", og netop denne sag om racisme vil jeg gerne lige kommentere. Igår aftes, inden løjerne for alvor gik igang, så vi nemlig, på BBC1, et indslag bearbejdet af deres sport-eksperter. Tilsyneladende er humlen bag karantænen at han på 2 minutter har sagt negro/negrito 7 gange til Evra, og derudover har sagt "I do not speak to black people". BBC værten nævnte at der i forbindelse med dommen var fundet NYE videooptagelser som bekræftede dette. Nu ved jeg ikke hvor meget man kan stole på det da indslaget virkede noget ubearbejdet, men det er jo trodsalt BBC som kilde... Nå, jeg ved snart ikke hvad hovede og hale er i den sag, men jeg ville lige nævne ovenstående i hvert fald!
PS. da jeg læser meget i tråden her, men kommenterer knap så meget, vil jeg dog lige nævne at det var fedt at læse jeres Liverpool-historier. Som tilføjelse, kan jeg nævne at jeg selv er 19 år, og har været Liverpool-fan så længe jeg kan huske jeg har interesseret mig for fodbold (de sidste 10 års tid). Højdepunktet var 2005, da jeg, med samme kammerat som jeg var på stadion med, oplevede det umulige comeback, i en finale. Få år efter (2008) havde jeg en noget lignende oplevelse i FA cup finalen mod West Ham, hvor der var tale om et vildt comeback også. Som sædvanligt med Gerrard som den bærende kraft på et noget langsomt op-startende Liverpool hold, der igen kunne løfte et trofæ efter et BRAG af en kamp. Den følelse af at ALT kan ske, får jeg hver gang jeg ser Liverpool, og der er bare noget helt specielt over den klub som jeg ikke kan sætte ord på. Selvom det ikke altid er en dans på roser at følge klubben, så gør den smule succes vi nu engang får dét HELE værd.
YNWA!