Det her er vel kernen:
Evras forklaring passer bedre til tv-billederne og stemmer bedre overens med holdkammeraternes vidneudsagn, mens Suarez´ forklaring passer dårligere til tv-billederne og til Comollis, Kuyts og Dalglish´ vidneudsagn. Men det er stadig udelukkende Evras gengivelse af ordudvekslingerne, der er det egentlige bevis, for tv-billederne fortæller ikke ret meget i sig selv, og holdkammeraterne har kun hørt Evras version af begivenhederne og ikke selv oplevet dem. Ja, og så er der Suarez´ indrømmelse af at have sagt ordet "negro", men her stoler FA så åbenbart kun på, at Suarez har sagt "negro" og ikke på Suarez´ forklaring af konteksten.
Det er måske værd at tilføje, at Evras forklaring passer bedre til tv-billederne (både kendte og nye), hans holdkammeraters udlægning, dommerens rapport samt ikke mindst Kuyts og Comollis tidligere vidneudsagn.
Problemet for Suarez er vel primært, at hans udlægning af ordvalget omkring den helt centrale brug af "negro" ("Porque, negro?") tilsyneladende falder fra hinanden. Det er ikke ord mod ord, når Evras udlægning tilsyneladende understøttes af alt det tilgængelige materiale, herunder Kuyt og Comollis oprindelige forklaringer. Til sammenligning stemmer Suarez´ udlægning kun sammen med Comolli og Kuyts senere forklaringer efter de sidstnævnte forsøger at ændre deres tidligere påstande. Det hjælper givetvis heller ikke, at man midt i det hele bliver nødt til at trække dele af den underskrevne vidneforklaring tilbage. Der ændres også forklaring flere gange på andre punkter.
Så når panelet mere eller mindre direkte skriver, at Suarez´ udlægning af den helt centrale anvendelse af "negro" tilsyneladende virker meget utroværdig, så kan man da ikke blive overrasket over, at det skader hans sag ret meget. Og så er vi vel efterhånden der, hvor man ikke for alvor kan blive overrasket over, at panelet også dømmer ham. Hans forklaringer om den efterfølgende ordveksling lader jo også en del tilbage at ønske.
Måske bør man dog måske holde fast i, at den objektive vinkel også betyder, at panelet ikke dømmer hans udsagn som racistiske, blot det der med, at de er fornærmende med anvendelse af henvisninger til Evras farve. Den semantiske forskel til racistiske udsagn er dog ret tynd.
Her afslutningsvis kan man i øvrigt gøre sig selv den tjeneste at genlæse en del af de påstande og reaktioner, som Liverpool FC officielt på hjemmesiden og uofficielt via bl.a. Telegraph har begavet omverdenen med. Jeg antager stærkt, at man ved tilbageblik formentlig ville have været en del mindre kække, hvis man på forhånd havde vidst, at panelet ville være så ekstremt åbne og detaljerede omkring sagsforløbet. Det er jo nærmest fejt.