Nu er det jo trods alt den europæiske definition af racisme, der har fundet vej til FN og det er formentlig udtryk for, at vi i Europa har arbejdet længere tid med de grundlæggende menneskerettigheder end man har i Sydamerika.
Ja, eller også så er der bare stærkere kræfter på spil. Det er jo trods alt vestens dårlige samvittighed som huserer mest. Sorte, muslimer med videre, støtter selvfølgelig op om mere frirum til at få flere fordele ved at råbe racisme til højre og venstre.
I sydamerika, er hverken afsender eller modtagere generelt berørte, fordi man har fundet ud af at leve sammen, og er stolte af hvad de er, og har ikke mast kulturelle forskelle ind i fuld flor, som man har set i vesten, hvor man tager imod alle mulige kulturer, uden egentlig at nedbryde murer, men bruger mundkurv, og politisk korrekthed.
Når der arbejdes med forfatninger (og dermed menneskerettigheder) i Sydamerika er der faktisk en rig tradition for at bede om europæisk hjælp til konciperingen. Det er næppe tilfældigt.
Det er ikke udsædvanligt vi prakker vores syn på alt muligt på andre. Selvom vores fungerer ad H til. Det handler nok det parakdoksale i at vi prøver at skabe equalite, men alligevel mener at vi ved bedst, gør som os.
Men igen, jævnfør med første svar. Vores er den mest frelste form, og den mest uduelige. Fordi vi er blevet narret til at tro det hersker i fuld flor, men kun opstår fordi vi gør som vi gør, og de ikke-hvide har fundet ud af at det er givtigt at råbe racisme, for så spjætter vi. Sjovt nok, bliver racisme mod hvide aldrig berørt, men det handler igen om at vi mener vi er de andre overlegne, og derved kan der jo selvfølgelig ikke være os som er udsatte - lidt ligesom da det var forrykt at sige man blev tæsket af sin kone.