Men det er da også svært, hvordan forsvarsspillet skal vurderes. Selvfølgelig er forventningerne til Liverpool helt anderledes end til Burnley, men Burnley laver mange af de samme fejl, som Liverpool har lavet på det sidste og bliver stadig betragtet som et godt organiseret hold med defensive kvaliteter. De skal selvfølgelig have stor ros for at skrabe point sammen imod tophold, og det sker primært på baggrund af en dedikeret defensiv indsats, men samtidig må man også bare konstatere, at Liverpool ikke kæmper med en bestemt type nedgroede fejl, som er selvforskyldte pga. spillestilen.
Jo, holdet kan komme til kort ved indlæg pga. manglende hovedstødsstyrke, og at man har få hovedstødsstærke spillere skyldes tildels spillestilen. Og jo, presspillet indebærer, at holdet kan blive spillet tyndt andre steder på banen. Og Klopp er da ikke meget for spillere, som ikke også kan noget frem af banen. Men pragmatiske defensive Burnley laver nøjagtig de samme fejl som Liverpool.
Og vi kan da bare kaste et blik over på naboerne, hvis man vil se, hvad pragmatismen kan lede til at grimme ting. Ikke at Evertons problemer skyldes Koemans taktik (alene), da de i den grad savner en topangriber og fart. Og kontinuitet. Men det er jo slet ikke til at se, hvad de vil. Tilhængere af pragmatisme (man kan diskutere, om pragmatisme ikke oftest bare er et andet ord for defensiv) mener, at den helt store fordel ved den tilgang er, at der ingen åbenlyse svagheder er. Der er intet åbenlyst modtræk. Jeg tror, det langt hen af vejen er en forsimpling, og snakken går i øjeblikket netop på, hvad Everton mangler.
Men det handler også om, hvad en klub er vant til. Det er ikke overraskende, at en italiensk træner har succes i Chelsea. Det er heller ikke overraskende, at Van Gaal havde svært ved at "revolutionere" Man. Utd. og endte med at gå på kompromis med egne principper og gøre Fellaini til en (vigtig) hængende targetman. Man. City har brugt flere år på at barcelonalisere strukturen i klubben inden ansættelsen af Guardiola.
Det handler nok mere om, at man gør sig klart, hvad det er man vil, og hvad det kræver for at opnå succes. Kritikken af Liverpool går i flere retninger. Liverpool kan ikke lukke kompakte defensiver op. Det er manglende mål imod defensive hold, der er problemet. Liverpool kan ikke forsvare sig ordentligt. Det er for mange indkasserede mål, der er problemet. I sidste ende er det jo pointtab, der er problemet, og Liverpool taber point ved enten ikke at score nok måle eller at indkassere for mange. Nogle gange begge del, men altså ikke udelukkende kun det ene eller andet.
I øjeblikket lader det til, at det er manglende indkøb til midterforsvaret, som optager fans mest, når Liverpool smider point. Og det kan jeg godt forstå. De defensive problemer kan i et eller andet omfang koges ned til, at det nok er makkeren til Matip, der er en stor del af problemet. Men når det synes relativt let at identificere problemet, så skyldes det også, at Liverpool gør mange ting rigtigt og for det meste står godt på banen (inklusive makkeren til Matip).
Men selvom det er let at konkludere, at makkeren til Matip er et svagt led, så er det sværere at konkludere, at klubben skulle have handlet (anderledes).
Alle var overraskede over, at van Dijk ville til Liverpool i vinduet. Det var et scoop uden at være et egentligt scoop. Selvom Klopp og sidste sæsons spil nok kan virke besnærende, så tror jeg stadig, at Liverpool ville tabe kampen om de fleste profiler, hvis konkurrencen indholdt flere af de andre CL-hold fra PL. Eller nogle af topholdene fra Europa. Man kan ikke bare gå ud fra, at profiler fra de fire øverste ligaer nu bare gladeligt ville skifte til Liverpool, fordi van Dijk ville. En spiller som Koulibaly fra Napoli er blevet nævnt flittigt som et alternativ til van Dijk, men det er langt fra en selvfølge, at han bare uden videre ville skifte.
Selvfølgelig er det ikke rigtigt, når Klopp udtaler, at der ikke engang er fem forsvarsspillere, som kan forstærke Liverpool, men vi ved dybest set ikke, hvem klubben har haft i kikkerten som et alternativ. Det mest realistiske er nok, at alternativet til van Dijk var en yngre spiller, som Klopp skulle udvikle videre på. Altså ikke en spiller, som nødvendigvis ville være en mærkbar forstærkning her og nu.
Nu skriver The Times, at Southampton gerne vil sælge van Dijk til januar, og at Pellegrino gerne havde solgt ham i sommervinduet for at forstærke holdet andre steder. Hvis Klopp har skullet vælge mellem at købe et ungt lovende forsvarstalent her og nu eller købe van Dijk om et halvt år, så forstår jeg godt, at han venter.
Det er ikke utænkeligt, at et talent skal bruge et halvt år eller mere for at falde rigtigt til, og det er heller ikke utænkeligt, at Lovren vil ramme en periode på 3-4 mdr., hvor han generelt spiller godt. Det har han jo gjort før.
Men hvis Lovren spiller helt af helvede til, og Klavan ikke gør det bedre samtidig med, at van Dijk ikke skifter til Liverpool i januarvinduet, så var det en dum beslutning ikke at forstærke midterforsvaret i sommervinduet. Men jeg fortænker ikke Klopp i at holde muligheden for at tilknytte van Dijk åben. For det ville et indkøb af et ungt forsvarstalent nok lukke.
Jo, holdet kan komme til kort ved indlæg pga. manglende hovedstødsstyrke, og at man har få hovedstødsstærke spillere skyldes tildels spillestilen. Og jo, presspillet indebærer, at holdet kan blive spillet tyndt andre steder på banen. Og Klopp er da ikke meget for spillere, som ikke også kan noget frem af banen. Men pragmatiske defensive Burnley laver nøjagtig de samme fejl som Liverpool.
Og vi kan da bare kaste et blik over på naboerne, hvis man vil se, hvad pragmatismen kan lede til at grimme ting. Ikke at Evertons problemer skyldes Koemans taktik (alene), da de i den grad savner en topangriber og fart. Og kontinuitet. Men det er jo slet ikke til at se, hvad de vil. Tilhængere af pragmatisme (man kan diskutere, om pragmatisme ikke oftest bare er et andet ord for defensiv) mener, at den helt store fordel ved den tilgang er, at der ingen åbenlyse svagheder er. Der er intet åbenlyst modtræk. Jeg tror, det langt hen af vejen er en forsimpling, og snakken går i øjeblikket netop på, hvad Everton mangler.
Men det handler også om, hvad en klub er vant til. Det er ikke overraskende, at en italiensk træner har succes i Chelsea. Det er heller ikke overraskende, at Van Gaal havde svært ved at "revolutionere" Man. Utd. og endte med at gå på kompromis med egne principper og gøre Fellaini til en (vigtig) hængende targetman. Man. City har brugt flere år på at barcelonalisere strukturen i klubben inden ansættelsen af Guardiola.
Det handler nok mere om, at man gør sig klart, hvad det er man vil, og hvad det kræver for at opnå succes. Kritikken af Liverpool går i flere retninger. Liverpool kan ikke lukke kompakte defensiver op. Det er manglende mål imod defensive hold, der er problemet. Liverpool kan ikke forsvare sig ordentligt. Det er for mange indkasserede mål, der er problemet. I sidste ende er det jo pointtab, der er problemet, og Liverpool taber point ved enten ikke at score nok måle eller at indkassere for mange. Nogle gange begge del, men altså ikke udelukkende kun det ene eller andet.
I øjeblikket lader det til, at det er manglende indkøb til midterforsvaret, som optager fans mest, når Liverpool smider point. Og det kan jeg godt forstå. De defensive problemer kan i et eller andet omfang koges ned til, at det nok er makkeren til Matip, der er en stor del af problemet. Men når det synes relativt let at identificere problemet, så skyldes det også, at Liverpool gør mange ting rigtigt og for det meste står godt på banen (inklusive makkeren til Matip).
Men selvom det er let at konkludere, at makkeren til Matip er et svagt led, så er det sværere at konkludere, at klubben skulle have handlet (anderledes).
Alle var overraskede over, at van Dijk ville til Liverpool i vinduet. Det var et scoop uden at være et egentligt scoop. Selvom Klopp og sidste sæsons spil nok kan virke besnærende, så tror jeg stadig, at Liverpool ville tabe kampen om de fleste profiler, hvis konkurrencen indholdt flere af de andre CL-hold fra PL. Eller nogle af topholdene fra Europa. Man kan ikke bare gå ud fra, at profiler fra de fire øverste ligaer nu bare gladeligt ville skifte til Liverpool, fordi van Dijk ville. En spiller som Koulibaly fra Napoli er blevet nævnt flittigt som et alternativ til van Dijk, men det er langt fra en selvfølge, at han bare uden videre ville skifte.
Selvfølgelig er det ikke rigtigt, når Klopp udtaler, at der ikke engang er fem forsvarsspillere, som kan forstærke Liverpool, men vi ved dybest set ikke, hvem klubben har haft i kikkerten som et alternativ. Det mest realistiske er nok, at alternativet til van Dijk var en yngre spiller, som Klopp skulle udvikle videre på. Altså ikke en spiller, som nødvendigvis ville være en mærkbar forstærkning her og nu.
Nu skriver The Times, at Southampton gerne vil sælge van Dijk til januar, og at Pellegrino gerne havde solgt ham i sommervinduet for at forstærke holdet andre steder. Hvis Klopp har skullet vælge mellem at købe et ungt lovende forsvarstalent her og nu eller købe van Dijk om et halvt år, så forstår jeg godt, at han venter.
Det er ikke utænkeligt, at et talent skal bruge et halvt år eller mere for at falde rigtigt til, og det er heller ikke utænkeligt, at Lovren vil ramme en periode på 3-4 mdr., hvor han generelt spiller godt. Det har han jo gjort før.
Men hvis Lovren spiller helt af helvede til, og Klavan ikke gør det bedre samtidig med, at van Dijk ikke skifter til Liverpool i januarvinduet, så var det en dum beslutning ikke at forstærke midterforsvaret i sommervinduet. Men jeg fortænker ikke Klopp i at holde muligheden for at tilknytte van Dijk åben. For det ville et indkøb af et ungt forsvarstalent nok lukke.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"