@ YNWA96
Jeg tror da også, at Coutinho selv foretrækker at skifte til sommer. Problemet er bare, at Barcelona sagtens kan finde på at fortælle ham, at det ikke er sikkert, de vender tilbage i sommervinduet med et bud. Skal Coutinho så vægte en værdig afsked eller sit drømmeskifte højest? En værdig afsked kan jo betyde, at Coutinho må skifte til en anden klub end Barcelona. Alternativet til Barcelona er umiddelbart PSG, og den klub har Liverpool tidligere afvist uden, at det resulterede i brok fra Coutinho. Hvis Real Madrid melder sig på banen, kan det sikkert opveje et kikset skifte til Barcelona, men det ser ikke ud til, at Real Madrid vurderer at købe Coutinho.
At Barcelona måske begynder at presse Coutinho i januarvinduet, kan rigtig nok virke uforståeligt alt taget i betragtning. Men selvom klubben sportsligt kører derud af, så slikker man nok stadig sårene efter Neymar-skiftet. Det var jo ikke bare et overraskende skifte, men en mistillidserklæring til hele den måde, klubben kører på. Selvfølgelig kan Neymar også have Ballon d´Or-drømme og et ønske om at være den altoverskyggende stjerne, men det er ikke fordi, han lader til at have haft et dårligt forhold til holdkammeraterne, og Messis tøven med kontraktforlængelsen og klubbens forsøg på at skjule det vidner imø. om, at spillerne ikke har haft tillid til måden, klubben blev drevet på, og at ledelsen har været presset på den front. Jeg tror faktisk, at der har været en vis forståelse for Neymars motivation for at skifte.
Barcelona har i den grad brug for at hente en stjerne, der vil klubben, og det tætteste, de kommer på en sådan, der samtidig virker godt castet til spillemåden og udfordringen med at erstatte Iniesta, er Coutinho.
Personligt under jeg ikke Coutinho et skifte, men når det er til en udenlandsk klub for et beløb, der formentlig bliver stort, så har jeg ikke problemer med det. Og jeg forstår da sagtens, at Coutinho meget gerne vil til Barcelona. For mig at se handler det dog i høj grad om timing. Januarvinduet er for Liverpool ikke et meget bedre vindue end sommervinduet at sælge Coutinho i. Erstatningerne er sværere at få fat på i januarvinduet og at holde på pengene kan gå ud over kampen om topfire. I bedste fald vil et salg betyde at gå på kompromis med ambitionerne i CL, da en erstatning formenligt vil være spærret i CL. I værste fald går det også ud over mulighederne i PL, fordi Liverpool ikke får fat i en (god nok) erstatning.
Liverpool kan jo forsøge sig med at forklare Barcelona, at beløbet for Coutinho skal modsvare den overpris, en erstatning vil koste i januarvinduet. Lidt ligesom klubben gjorde, da Torres skulle sælges til Chelsea. Så er det bare alfa og omega, at der er mulighed for at hente en af de spillere, der er højt på listen over de erstatninger for Coutinho, som klubben har i kikkerten, og at klubben ikke ender med som med Carroll at gå langt ned af listen for bare at finde en spiller, der er mulig at vriste fri.
Hvis Klopp selv kunne vælge, tror jeg, at han solgte Coutinho. Mantraet om kun at vil købe og holde på spillere, som virkelig ønsker at spille for klubben, bliver noget sværere at opretholde, hvis en muggen Coutinho nægtes et skifte. Og jeg tror faktisk også, at Klopp ikke havde haft noget imod et salg i sommervinduet. For Klopp er det ikke bare et slogan, selvom han også helt bevidst bruger det sådan. I hans system og hans måde at håndtere en trup på er kollektivet og fællesskabet utrolig vigtigt.
Men jeg tror også, at han er lydhør overfor argumenterne om vanskeligheden ved at rekruttere i januarvinduet og den problematiske signalværdi i at sælge en profil midtvejs i en sæson (hvilket bare gør en brugbar erstatning vigtigere). Og jeg tror, han blot ser det som en af opgaverne med at være træner i klub med ambitioner at skulle køre videre med Coutinho, hvis det ender med det (og så virker en utilfreds Coutinho trods alt ikke helt så vanskelig at håndtere som mange andre utilfredse stjerner).
Men lad os nu se, hvad der sker.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"