Altså ideen imod Chelsea er jeg forholdsvis sikker var med Bellamy, og Suarez at presse deres forholdsvis tunge backlinje højt oppe, så de ville sparke langt, hvilket lykkedes utrolig godt. Derudover så offensivt naturligvis bruge dem i omstillinger. Det gør så også vi ikke er ligeså kompakte, men hvis vi først tvinger en Mikel, eller Terry til at føre bolden frem eller sparke langt gør det heller ikke så meget.
Problemet med City er at der er nærmest kun en spiller der er dårlig med bolden, og det er Lescott. Dvs at uanset hvad så ville vi have svært ved at presse dem til at bare sparke langt, da de har så mange teknisk gode spillere overalt på banen, der bare er bedre med bolden i fødderne end uden. Derfor er vi nødt til at være endnu mere kompakte, det kunne i hvert fald være en forklaring. Det lykkedes i hvert fald til perfektion da vi holdt deres playmakers fra fadet, og det er nærmest sørgeligt at deres eneste mål falder på en dødbold.
Nu går jeg ikke personligt så højt op i tal, men mere i rollerne, som definere tallene i en formation, men jeg forstår sagtens din pointe, og jeg er fuldt ud enig.
Det er jo også svært for unge spillere som Henderson, og Carroll at komme ind i en storklub, med store forventninger, og blive brugt i nye roller, i et nyt koncept. Jeg synes ikke det er svært at se at begge har et stort talent, og jeg er sikker på at i hvert fald Henderson nok skal blive en kæmpe gevinst for klubben. Jeg er i hvert fald helt vild med ham.
Jeg kan godt lide Carroll, men hans største svaghed er altså at deltage i spillet langs jorden, og samtidig kunne rykke ind i feltet. For jeg synes det kun er enten eller med ham. Hvis han rykker ned i banen, sender bolden videre, så stopper han op, i stedet for at søge fremad igen, for at være klar i feltet. Det irritere mig, for jeg synes vi har set mange gange hvor han fint sætter et angreb op, men stopper op, og aldrig kommer længere end til kanten af feltet når indlægget bliver slået, og så er det vi ikke får maksimalt ud af ham. Det er alt sammen noget der kan trænes, så jeg er fortrøstningsfuld endnu. Jeg synes han bliver bedre, og bedre for hver kamp der går.
Jeg synes at Dalglish er spot on i de fleste af vores kampe. Igen det er kun imod Spurs hvor vi for alvor har været under pres, og vi har altså spillet imod United hjemme, Chelsea ude, City hjemme, og Gunners ude. I de kampe er vi 2-2-1, og vi var i mine øjne klart bedst i 4 af dem.
Generelt har vores eneste problem været skarpheden, og i enkelte kampe har vi haft problemer med at omsætte spilovertag til chancer. Jeg synes nærmest det er gået over al forventning, og hvis vi havde haft marginalerne med os i bare få af de kampe hvor vi har været millimeter fra at vinde, så havde vi haft 6-9 point mere. Det er self alt sammen hypotetisk, men i de kampe er det eneste vi har gjort galt er at vi ikke har lukket kampen tidligt nok grundet skarpheden.
Dalglish har jo aldrig lagt skjul på at han ville indføre de gamle Liverpool dyder igen, med pass & move osv. Det vigtigste for mig at se er dog at holdet knokler som gale, og har en fantastisk vindermentalitet, som vi ikke har set siden de tidlige Benitez dage. Det er også vigtigt at vi får spillere ind med blod på tanden, som virkelig brænder igennem for at blive bedre, og vil arbejde for holdet, da der ikke er plads til nogen der mener de er større end klubben.
Elsker at blogge, og debattere om fodbold.
http://blogogsport.blogspot.com/ <--- For alle fodboldnørder som mig.