Snak

Mere indhold efter annoncen
Dominansen i anden halvleg skal nok ses i lyset af, at Mourinho frivilligt overlod alt initiativ i kampen til os. Og fair nok United har scoret to mål og holdt vores offensiv nede ganske effektivt i første halvleg, så hvorfor ikke bare fortsætte med det.

Det er dog positivt, at man ikke efterfølgende sidder med følelsen af, at sådan kan ethvert forsvar bare lukke os ned. Det var ganske høj klasse over hele linjen hos Uniteds bagerste.

Jeg tror nu ikke, at Mourinho gik efter ikke at køre kontraer i anden halvleg.

Det blev en chancefattig kamp som forventet, men Man. Utd. var ekstremt effektive, og at være bagud med to mål efter en halv time var nærmest dødsstødet. Liverpool er ikke ude af kampen rent spillemæssigt i første halvleg, men det lægger en stor dæmper på risikovilligheden at indkassere to lette mål og rammer selvfølgelig også selvtilliden. Og at indkassere to mål efter målspark er bare dumt. Der manglede en smule organisation i begge situationer. Medspillerne kan ikke forvente, at Lovren bare vinder hovedstødsdueller imod Lukaku, selvom han kunne have presset Lukaku mere ved det første mål, og man kan heller ikke bare forvente, at 19-årige Alexander-Arnold er så rutineret, at han læser det. Det er den slags, der kan koste, og i det åbne spil var Alexander-Arnold ok med defensivt. Men en mere rutineret spiller havde måske også forsøgt at trække et rødt kort på Rashford, og så var han lidt for aggressiv i et par enkelte dueller med et højt løftet ben, hvor Liverpool nok var kommet på bolden, hvis bare Alexander-Arnold havde nøjedes med at presse modspilleren uden at gå efter at vinde duellen. Han er dog en ekstrem spændende spiller, og jeg synes, det lover godt, at han ikke går ned med flaget, selvom han ikke læser spillet hurtigt nok ved de to mål.

Jeg savnede lidt, at Can var mere til stede defensivt. Han kunne nok ikke have forhindret det første mål, men det er påfaldende, at det er Milner, som kommer styrtende tilbage som den eneste midtbanespiller ved målet. Ved det andet mål kunne han måske have gjort en forskel med en bedre placering, og så slipper han fuldstændig Mata ved den brændte flugter. Men det var ikke enorme forsvarsfejl, der var skyld i målene, og det er svært at pege præcist på, hvad holdet skal forbedre for at undgå den slags i fremtiden.

Det overraskede mig lidt, at reduceringen ikke gav et større løft, men det var jo langt fra et mål, der kom efter et velspillet angreb, og det var nok egentlig det, Liverpool manglede at lykkes med for at få troen tilbage. Klopp satsede måske også lidt vel meget med sine indskiftninger. Men han skulle vel forsøge et eller andet - desværre begrænsede mulighederne sig til Solanke og Lallana, og det gav ikke rigtigt Man. Utd. noget nyt at forholde sig til, og indskiftninger er lig udskiftninger og dermed et fravalg af andre spillere, og det er få spillere, som det er decideret oplagt at skifte ud, når en scoring skal jagtes.

Alt taget i betragtning synes jeg egentlig, at det var et ok nederlag. Det er selvfølgelig en af de kampe, som man allermindste ønsker at tabe, men det flaskede sig bare ikke rigtigt for holdet. Effektiviteten var den egentlige forskel på holdene. Man kan selvfølgelig argumentere for, at Mourinho ikke behøvede at opsøge flere målchancer efter, at hans hold havde scoret på de to første forsøg inden for rammen, og det kunne også være blevet 3-0, men jeg sad ikke med en fornemmelse af, at Mourinho sad med den taktiske overhånd som eksempelvis ved nederlaget til Spurs tidligere på sæsonen.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Angående dommeren kan jeg ikke helt følge irritationen på de sociale medier. Han kunne da godt have dømt anderledes i nogle afgørende situationer, men jeg synes, at det kan forsvares, at han dømte, som han gjorde. Jeg tror, irritationen mest af alt skyldes, at dommerne i lignende situationer har dømt anderledes og imod Liverpool i andre kampe.

Valencias stempling af Mané på armen/skulderen er vel den mest kontroversielle situation, men den bliver også kun decideret kontroversiel pga. Manés røde kort tidligere på sæsonen for noget lignende. Til gengæld opstår situationen så sent i kampen, at Liverpool ikke kunne have draget en enorm fordel af det røde kort. Dommeren følger praksis og stanger et gult kort ud, og Man. Utd. får stoppet, hvad der kunne være blevet en farlig situation.

Om Fellainis afskærmning af Mané mere er et benspænd end en egentlig afskærmning kan diskuteres, men Fellaini får vist lige akkurat prikket bolden, og så kan dommen forsvares.

Selvom Young har fat i Salah, så giver han slip i ok tid, og bolden kommer ind over Salah, hvorfor han helt naturligt læner sig bagover. At Salah ikke går i græsset, er dog en smule overraskende, men cadeau til ham for at blive på benene. Der var dog en anden situation, hvor Young gjorde præcis det samme uden for feltet, og her forstår jeg ikke, at Young ikke høster et gult kort. Alexander-Arnold bør vel også få ros for ikke at forsøge at trække et rødt kort på Rashford. Det er egentlig mærkeligt, at den slags situationer ikke trækkes frem efterfølgende, når nu film bliver diskuteret så heftigt ved den mindste anledning.

De situationer, der irriterede mig mest som fan, var, da Rashford på et gult kort prikker bolden ud af banen efter, at der er dømt frispark til Liverpool, og da Pawsom stopper kampen, fordi Smalling har ondt i lysken. Rashfords aktion var bare småprovokerende, og jeg forstår godt, at Pawson ikke giver ham et gult kort for det, da han ikke får en decideret fordel af at prikke bolden væk, men det er jo enormt arrogant at spille på, at dommeren ikke tør udvise én for noget "ligegyldigt" (jeg kan ikke se andre grunde til prikket). At stoppe spillet ved Smallings skade er at dømme lige ind i Mourinhos ønskede kampbillede. Men det er altsammen i småtingsafdelingen.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
En kamp som igår er Coutinho virkelig savnet, United gav fin plads til Milner - Can og Ox selvom de stod dybt og forsvaret. De magtede bare ikke at være en trussel og så var det for svært for Mane - Firmino og Salah at skabe noget selv, da de havde 2 mand over sig kampen igennem. Jeg synes ikke man kan sætte en finger på at Uniteds sejr var fortjent, vi var simpelhen for ufarlige selvom vi dominere store dele af kampen. Men man har osse brug for lidt held i disse kampe og det havde vi ikke så meget af igår. Gary Neville ( som jo ikke just er LFC “mand”...-:) ), mente efter kampen på Sky, at LFC blev snydt for 2 straffe og godt kunne have fået et mere ( Salah/ Young situationen ). Han mente osse, at Valencia skulle have haft rødt. Personligt mener jeg, at der bliver dømt alt for mange straffespark, hvor dommerne dømmer “hånd til bold”. Man kan jo dårlig være forsvarspillere idag med arme, uden dommerne dømmer straffe. Jeg synes dog at situationen med Valencia’s arm er en af dem, som godt kunne dømmes. Den med Mane/Fellaini har jeg set mange gange nu, jeg synes ikke det er nok til et straffe, selvom jeg godt kan se, at Fellaini “kanter” Mane”s ben, men synes det er en 50/50 situation. Jeg synes heller ikke situationen med Valencia er til rødt, men situationer har jo lidt at gøre med, at man osse har brug for lidt “held” i disse kampe, for at få et resultat, det havde holdet ikke så meget af igår.
“Some people believe football is a matter of life and death, I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that.” Bill Shankly
Hvilken forskel gjorde Coutinho, da det endte 0-0 på Anfield i efteråret?
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Mere indhold efter annoncen
Annonce
United skaber de 2 mål via målspark og en 3. mulighed på samme metode, som Robertson får afværget til hjørne/indkast. Store fejl af forsvaret eller ej, så burde det da være let at forhindre eller i det mindste minimere risikoen for chancer imod ved modstanderens målspark. Det kan ikke komme som en overraskelse at Lukaku vil vinde dueller mod Lovren, men at midtbanen er totalt overspillet ved begge målene, fordi dette sker, er da helt væk. Ved det første mål har man en 3 vs 3 situation, som Rashford udnytter, da Arnold ikke falder ind hurtigt nok. Ved det 2. mål er Lukaku selvfølgelig heldig med at Lovren bliver sat ud af spillet, og bolden dumper ned foran ham igen, men hvor er midtbanen i disse situationer? Enten skal de tage duellen, eller falde ned, for at samle 2. bolden op.

Lidt hårdt kun at pege fingre af Can ved Matas mulighed. Lovren står alene flere meter nede i eget felt, og kunne vel trække mata offside ved at skubbe frem. Van dijk kunne ligeledes holde sin position, istedet for at søge mod Lukaku ude foran feltet. Elendig afstemning hele vejen rundt.

Ja, United var effektive, men skaber vel 3 af de 4 store chancer der var i kampen (Van dijks hovedstød)
Coutinhos trussel fra distancen var selvfølgelig savnet i går, United ville i situationer være tvunget til at skubbe frem, og der ville sandsynligvis være mere plads i bagrummet. Om det reelt set havde gjort en forskel på resultatet tvivler jeg på. Jeg savnede mere en defensiv midtbane, eller en midtbanespiller, der gjorde sit arbejde defensivt - jeg var overrasket over Henderson ikke startede i går, men han er nu heller ikke kendt for at dække store rum foran forsvaret, men gør det nu bedre end Can. Og så har han en væsentlig bedre spilforståelse.
Så fordi Coutinho i en kamp mod United ikke gjorde en forskel, så havde han heller ikke gjort en forskel igår.....? Mærkeligt argument efter min smag, hvis det er det du mener Fribytter ?. Nu er han ikke i klubben mere, så debatten er jo osse ligegyldig.
“Some people believe football is a matter of life and death, I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that.” Bill Shankly
Enig ang. midtbanen. Min pointe er bare, at hovedproblemet er, at Can ikke er en naturlig sekser, og derfor kan den slags problemer, som Cans manglende defensive fokus skaber, ikke løses på træningsbanen eller ved taktiske justeringer.

Ja, Lovren kunne have trukket Mata offside, men hvorfor ikke bare sætte fingeren på den primære fejl, som er manglende opdækning. Mata er god til at drive omkring på banen. En centerforsvarer er mere låst, og derfor er der brug for, at midtbanen samler spillere som Mata op. Igen vil det være oplagt, at Can påtager sig den opgave, men han glimrer ved sit fravær, som jeg ser det.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
@ YNWA"96"

Det er da ikke mere mærkeligt end at gå ud fra, at Coutinho ville have gjort en forskel. Hvor mange kampe har Coutinho ikke medvirket i, hvor Liverpools problem var at bryde kompakte defensive hold op? Problemet igår var ikke offensiven som sådan. Det var, at man indkasserede to mål i de første 25 minutter af kampen.

Den store forbedring i denne sæson har været præstationerne imod de mindre defensive hold, og en lang række af de præstationer er sket uden Coutinho på banen. Coutinhos afgang har på ingen måde efterladt et hul i den slags kampe. Coutinho er savnet i de mere åbne kampe, og hvis en af de tre forreste bliver skadet, ville jeg da ønske, at Coutinho stadig var i klubben. Men jeg kan simpelthen ikke forstå, hvor Coutinho altid trækkes frem, når snakken falder på defensive modstandere.

Liverpool vinder meget meget sjældent på Old Trafford, og jeg ved ikke, hvornår Liverpool sidst har vundet på Old Trafford efter at have været bagud med to mål.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Annonce