Men vil der ikke være et overflod at klassespillere hvis det sker. Spillere som efter en sæson med begrænset spilletid måske vil væk. Keita, Lallana, Ox, Wini, Salah, Mane, Firmino m.fl. Bredden er selvfølgelig vigtig, men det er alle spillere der ville kunne spille sig på alle tophold i PL, udover måske lige City.
Jeg håber det er i orden, at jeg kommer med et indspark. Jeg tror, vi som fans nogle gange har en tendens til at overvurdere egne spillere. Jeg overvurderer helt sikkert også United-spillere i tide og utide.
Men jeg tænker umiddelbart du kan starte med at halvere den liste der. Lallana er klasse når han er bedst, men det er efterhånden længe siden, jeg har set ham på sit bedste niveau. Chamberlain og Wijnaldum ville have svært ved at spille sig på et af de andre tophold, det er min påstand. De passer rigtigt godt til Klopps filosofi, men jeg kan f.eks. ikke se, hvem de skulle slå af på Uniteds midtbane.
Keita har jeg ikke set meget til, så ham vil jeg undlade mig at vurdere. Men skal vi ikke lige se ham i PL, før vi placerer ham i startopstillingen hos samtlige tophold? Mané er rigtig god, men jeg ved ikke, om han er så frygteligt meget bedre end mange af de andre venstrekanter på topholdene. Det er typisk en position, hvor holdets bedste spiller ligger. Alexis, Hazard osv.
Salah og Firmino fås naturligivis ikke meget bedre.
Personligt mener jeg, at Klopp får absolut maksimalt ud af sit materiale. På papiret har Liverpool langt fra de bedste spillere i ligaen (igen med undtagelse af Firmino og Salah, der er på et tårnhøjt niveau), men summen af de enkelte dele overstiger ganske enkelt de enkelte spilleres værdi. Det er helt sikkert pga. en rigtigt casting, men også pga. Klopp. Det er en evne, som jeg i mange år beundrede under Ferguson, og som jeg synes United savner under Mourinho.