Man bliver nok også nød til at se på de problemer, Liverpool havde på det tidspunkt. Var det bare spillere, der underpræsterede, eller kunne der være andre årsager?
I forhold til det store nederlag imod Man.City så er noget af det værste, der kan ske imod et Guardiola-hold nok, at man kommer i undertal. Guardiolas system handler i høj grad om at skabe overtal forskellige steder på banen, og det er svært nok at undgå med 11 spillere på banen. Og så kom det røde kort i en situation, hvor Liverpool var millimeter fra at få en friløber. Kortet var ikke et resultat af at være nedspillet.
I nederlaget til Spurs var der ikke på samme måde et lignende kampafgørende øjeblik, som kan forklare kollapset. Forsvaret den dag var dog ret ramt af skader, men det var generelt bare en dårlig kamp.
Men det er dog stadig relevant at se på skaderne, og hvad der endte med at være Klopps stærkeste defensiv. Clyne var stort set ikke tilgængelig sidste sæson, og Gomez og Alexander-Arnold spillede skiftevis højreback. Det blev for begges vedkommende en slags gennembrudssæson, og Gomez havde muligvis også været med til VM, hvis ikke han var blevet skadet. Men begge spillere skulle stadig spilles ind, og Klopp roterede ofte på positionen fra kamp til kamp. Den slags fylder naturligt nok mest i begyndelsen af sæsonen.
På venstreback begyndte Moreno sæsonen fint, men det er ingen hemmelighed, at det er defensivt, han er svagest. Det var ca. efter fjortende runde, at Moreno mistede pladsen til Robertson, der så langt ligner en klar forbedring på positionen.
Indkøbet af van Dijk skal også tages med. Om han er verdensklasse, kan han først bevise i denne sæson, men om ikke andet er han en spiller, der er med til at sikre, at sandsynligheden for, at Liverpool må stille med Gomez og Klavan i det centrale forsvar og en midtbane på højreback, som var sådan, Liverpool spillede den sidste time i nederlaget imod Spurs, er noget mindre.
Så må en spiller som Lalllana heller ikke glemmes. Han var vital for presspillet i forrige sæson og var meget savnet på midtbanen, indtil bl.a. Oxlade-Chamberlain fik spillet sig ind på holdet.
Derudover var Coutinho-sagen ret ubelejlig. Det har selvfølgelig mindre med defensiven at gøre, men det lod til, at truppen følte sig presset mentalt i begyndelsen af sæsonen med et par halvskumle bananskræller i form af Hoffenheim, der kunne gøre sæsonen til en halvvejs fiasko, inden den egentlig var gået igang og uden et pusterum efterfølgende. Når holdets helt store stjerne så pludselig ikke gider klubben, øger det bare presset.
Der er også udfordringer denne sæson. To nye midtbanespillere og en ny målmand, der skal spilles ind. Umiddelbart ser Keita dog ikke ud til at have brug for samme tilvænningsperiode som Oxlade-Chamberlain sidste sæson i forhold til at forstå taktikken, og Liverpool har ikke ret meget at miste på målmandsposten. Can er et tab, men som sekser manglede han spilforståelse og placerede sig dårligt, så der er forbedringspotentiale i Fabinho i forhold til de problemer.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"