@ Paz
Ja, jeg giver heller ikke noget for klicheen om, at det hele udligner sig i sidste ende.
Jeg er allerede kæmpe fan af Allison. Hans risikobetonede spil kommer sikkert til at koste på et tidspunkt og garanteret i en kamp, hvor man ønsker det mindst, og han skal redde lidt flere bolde, før han kan udråbes som en succes, men der er noget 90´er-agtigt over ham. Han minder mig om Chilavert, Campos og Higuita, og dengang alting var mere bekymringsløst og simpelt - inklusive fodbolden.
Jeg har faktisk tænkt præcist det samme om Arsenal.Jeg ved ikke helt, hvordan Emery foretrækker at spille, og diamanten var jo egentlig også en opstilling, som Rodgers fandt frem til et godt stykke inde i sæsonen. Forskellen er dog umiddelbart, at Rodgers´ tre forreste blev brugt på en måde, så de placerede sig mellem klassiske positioner. Suarez og Sturridge var halve tiere, og Sterling var mere en hurtigløber end en klassisk kreativ tier. Hvis Emery virkelig ønsker at nærme sig Rodgers´ opstilling, så skal han måske eksperimentere med Özil på midtbanen i en Coutinho-rolle og Mkhitaryan som tier eller måske helt fremme med Lacazette bagved? Så kunne Ramsay være Henderson og Xhaka Gerrard... Men risikoen er selvfølgelig, at defensiven falder så meget fra hinanden, at offensiven ikke kan opveje det.
Nu mangler Leicester godt nok Vardy, men en sejr i den kamp vil betyde, at Liverpool har vundet over tre defensive PL-hold. Altså den slags hold, som ellers er blevet udråbt til holdets akilleshæl (sammen med finaler). Så det er en slags minifinale i mere end en henseende.
Jeg har bestemt ikke afskrevet Chelsea. Jorginho lader til at være en ekstrem god tilføjelse, men hvad der er vigtigere, er nok, at Hazard ikke lader til at blive solgt. Chelseas bundniveau er virkelig godt, og i Hazard, Kanté og måske Jorginho har de nogle af PL´s bedste spillere. Det er bestemt konkurrencedygtigt. Og så har Abramovich måske endelig igen fundet en træner, der kan få Chelsea ud af den defensive italienske stil og over i den mere offensive fodbold. Det kan også betyde mere arbejdsro internt.
@ Hasse
Mange tak! Og i lige måde med weekenden.
@ YNWA96
Jeg er fuldstændig enig med Reddy. Det er ret overraksende, som Wijnaldum har udviklet sig. Han var Newcastles topscorer i sæsonen, de rykkede ned, og nu spiller han defensiv midt. Hvis man ser på tiden før skiftet til Liverpool og ser bort fra en enkelt skadesplaget sæson i PSV, så skal man tilbage til 09/10-sæsonen for at finde en sæson, hvor Wijnaldum har scoret mindre end ti mål. I Newcastle fik han hurtigt et ry for at falde ud af kampe, hvor det ikke lige kørte for ham - især på udebane, og nu bliver han betragtet som en spiller, hvis fremmeste kvaliteter er bundniveauet og stabiliteteten (selvom han stadig ikke scorer meget på udebane). Hvis Wijnaldum havde spillet i 80´erne og 90´erne, havde han været en af den slags spillere, som nørderne havde trukket frem som undervurderet på de store hollandske og italienske mandskaber.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"