@ Bosse
Men så er din påstand jo, at alle udtalelserne om samarbejdet ikke har haft rod i virkeligheden. Comolli har udtalt, at spillere, der ikke er blevet godkendt af hans statistiske "blik" ikke kunne komme i betragtning. Han har også udtalt, at hans opgave var at finde interessante emner, hvorefter han i fællesskab med KD fandt frem til de mest interessante. Og så har hans rolle helt åbenlyst været at forhandle pris og løn. Helt konkret så har han fremhævet en spiller som Enrique som et eksempel på hans tilgang. Talentspejderne var ikke overbevist om Enriques kvaliteter, men statistikken gjorde, at Enrique ikke på noget tidspunkt var diskvalificeret. Da Clichy så fravalgte LFC (og Clichy må talentspejderne åbenbart have brudt sig mere om), så gik man efter Enrique, selvom talentspejderne altså var i tvivl.
Jeg tvivler på, at indkøbene ikke er blevet forelagt for KD af Comolli. Det kan da godt være, at Comolli så udover Young og Downing har foreslået Cazorla. At han udover Clichy og Enrique har foreslået Monreal. At han udover Adam har foreslået Cabaye og Defour. Altså at KD har haft mere interessante/ukendte spillere at vælge imellem. Men styrken ved at træffe sådanne beslutninger i fællesskab skulle gerne være, at et vist bundniveau (i forhold til pris) blev sikret, og her har Comollis opgave været en slags grovsortering. Og her burde Comolli jo i samarbejde med talentspejderne nok have sorteret bedre.
Og så tyder de nævnte kandidater ikke på, at problemet var, at Comolli ikke ville rette ind efter FSG/Dalglish´ PL-strategi.
Comolli udtalte også, at den spillemæssige profil, som LFC skulle have under FSG, var pass & move. Det er et princip, som går godt i spænd med totalfodbolden, som Barca og Ajax jo har været de fremmeste eksponenter for. Det er måske en grund til, at der fokuseres på Barca-folk. En anden kan være, som du nævner, talentaspektet, hvor man allerede har to tidligere barca-folk i staben. En tredje kan være, som sværdfisk er inde på, at de nævnte folk har en større signalværdi/et bedre brand end Comolli, hvis man eks. skulle overbevise en spiller som Eriksen om et skifte, hvor spillestilen synes at være meget afgørende.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"