Snak

Surealistiske uger. Det er først ved at gå op for mig nu, at Liverpool har vundet Champions League. Ventetiden fra ligaafslutningen til CL-finalen var lidt som en døs. På en måde føltes det som, at sæsonen allerede var slut, og alligevel lå finalen forude som det forjættede land. Drømmen om PL-titlen var brast på fornemmeste vis. Sæsonen var som en fest, man blev hængende lidt for længe til og endte med at gå smådeprimeret hjem fra. Jeg kunne ikke rigtig fordøje indtrykkene fra de mange opture, der aldrig kulminerende i noget endegyldigt. Sæsonen havde sat sig som en sindsstemning. En smule beruset af alle de gode øjeblikke, men der var ikke rigtig noget holdepunkt. Det hele flød sammen til en changerende sump af jubelbrøl og skuffelse.

Og så skulle finalen pludselig spilles. Den var ikke engang rigtig begyndt, før Liverpool kom foran, og jeg sad resten af kampen og var rystende nervøs for, at Liverpool ville smide det hele. Det skete som bekendt ikke. Origi dukkede op som en trold af en æske og sparkede bolden resolut i mål. Origi, der ellers satte en masse fødder forkert og ikke formåede at holde i bolden, behøvede ingen betænkningstid. Sikke en helt igennem underlig og uvirkelig sæson han har haft. Og så var finalen afgjort. Ikke noget drama. ikke nogen overraskelser. Liverpool var aldrig rigtigt pressede og spillede aldrig rigtig godt. En middelmådig præstation skaffede pokalen med de store ører. Efter etmålssejrene over PSG og Napoli. Efter kampen på Allianz Arena. Efter comebacket imod Barcelona. Efter et så intenst kapløb om ligatitlen. Så skulle der ikke mere til i en finale. Om det var varme, ventetid eller nerver, der påvirkede niveauet - eller en ucharmerende cocktail af alle tre ting - ved jeg ikke. Jeg ved bare, at jeg husker forsvindende lidt fra den vigtigste kamp i meget lang tid, selvom jeg fulgte bolden intenst i hvert sekund af kampen. I stærk kontrast til sidste års finale.

Det, jeg husker finalen for, er alt det, der skete efter slutfløjtet. Jublen, euforien. Henderson, der omfavnede Klopp og sin far helt grådkvælt. Mignolet, der som det første løb hen til Allison. Mané, der nærmest var ved at tage pokalen ud af hænderne på Rush, men i stedet hoppede rundt og råbte af sine lungers fulde kraft som en anden Ronaldo. Modtagelsen i Liverpool. Over 750.000 mennesker! Et sandt menneskehav Brewster, der fik hældt øl i håret. Klopp, der bællede øl og var ved at falde ned af bussen. Milner og Robertson, der oppe foran bankede taktfast på siden af bussen. Liverbird-bygningen omgivet af rød røg. Liverpools gader var forvandlet til ét stort The Kop.

Og så er der alligevel et eller andet ved selve kampen, der er underligt livsbekræftende. TV-tilrettelæggerne får uendeligt svært ved at finde de højdepunkter, som ellers normalt bliver afspillet til hudløshed, når vi skal mindes finaler. Finalen - med sin kedsommelighed og lave niveau - passer simpelthen bare ikke ind i den konstruerede underholdning, som moderne fodbold skal være. På en måde er det rart, at kampen ikke vil blive husket for særlig meget. At det mindeværdige er alt det efter slutfløjtet.

Smuk beskrivelse Fribytter!

Tak for at sætte ord på hvad mange af os føler :)

Stærkt skrevet Fribytter !


Et fint lille resume af hvad der skete i lørdags, hvis man ikke helt kan huske det hele...:)

https://streamable.com/amp_player/oz5ts


Den her kan man osse lige hører, på en mandag...:)

https://www.youtube.com/watch?v=LTEnUMM7Hq4

Midt i lykkerusen glemmer I det værste: Allison blev passeret uden at opdage det og det umulige skete, da en driblede forbi Van Dijk!

Den blonde streaker var da ellers nok et øjekast værd, Allison, og du kunne da godt have timet en tackling på skønheden, Virgil :-)

Tillykke med triumfen. Hvor har I helt igennem fortjent den efter en fantastisk sæson, hvor skide 11 millimeter forhindrede det i at blive en double til et af de mest fantastiske hold i årtier :-)

Er der nogen der ved ca. Hvornår oversigten over kendelser for og imod, og effekten heraf, udkommer? Var lige et smut forbi Spurs tråden, og kan snart ikke holde til mere fra pcolesen. Det er dog lige før jeg tror, at selv hvis LFC ifølge statistik, er ligaens mest forfordelte hold vil hans had til Liverpool skinne igennem, og han vil nægte at forholde sig til andet end hans egen opfattelse af virkeligheden.

Jeg vil foreslå du lader det ligge …… det løb er kørt. Du skal heller ikke læse i Everton tråden.

Nyd vi endnu engang har vundet CL og spillet en fantastisk PL sæson. Med et par spillere eller tre kan vi forhåbentligt forstærke truppen og byde City op til dans. De andre hold i PL er milevidt efter på dette tidspunkt.

Jeg tror du kommer til at spilde tiden, hvis du tager den snak med pcolesen, som Happy_Gilmore skriver er det løb for længst kørt.

De blås tråd er kun interessant, hvis du brænder for at læse udenomssnak.

Lad os bare nyde den 6. CL pokal.

Fantastisk sejr. Det her hold ligner begyndelsen til en række spændende sæsoner.

Men. Er der hold i rygterne om Salah?

Ift. spurs-fans kan jeg sagtens forstå skuffelsen over den straffesparkskendelse, synes selv at de hands-regler er kryptiske. Men hvis man samtidig ikke kan erkende sit holds held imod City, hvor bolden rammer Llorente på armen, så er der lang vej hjem. Men der kommer en kamp igen! :)

Det er svært ikke at være jublende glad for det trofæ, sæsonen in mente, men også ift. den måde holdet har udviklet sig på. Klopp har vist sig at tage al kritik alvorligt og udviklet holdet i en mere pragmatisk retning, så man rummer at spille heavy metal og skifte til det afventende og omstillingerne når det kræves.

Og der arbejdes stenhårdt over hele linjen! Væk er alibi-spillerne (fair nok, Sturridge fik nogle kampe stadig, men blev overhalet af Divock), og selvfølgelig har man da savnet Coutinho i løbet af sæsonen, men efter Barca-kampene stod det klart, at det var ren og skær romantiske drømme. Og hvem husker Can?

Holdet har virkelig løftet sig i løbet af foråret, husker vi havde nogle snakke i vinter om manglende mål og assists fra midtbanen og bænken - det er glemt nu. Og så er det fedt at høre spillere og træner sige, at næste mål er ligaen.

Et par tilføjelser til truppen, hvor jeg meget gerne ser et par af de unge få chancen som Wilson, Kent, Grujic, Brewster osv.) og Ox tilbage i fuld vigør, så ser det rigtig godt ud.

Swordfish,

Uanset hold eller ej, så kommer han til at koste mesterslanten.