Jeg har set nul minutter af træningskampene.
Men holdet plejer jo først at komme i gear rent spillemæssigt efter landskampspausen. Kampene i august er som en slags miniturnering, hvor spillet ikke er særlig godt. Om træningskampene indikerer, at holdet er endnu længere fra at være godt kørende spillemæssigt end normalt, skal jeg ikke kunne sige, men holdet plejer ikke at komme flyvende fra start rent spillemæssigt selv, når det er gået godt i træningskampene.
Udfordringen er selvfølgelig, at Firmino, Keita, Salah og Mané går glip af en stor del af sæsonoptakten, og at de ikke har særlig lang ferie til at restituere i. Nyindkøb ville dog næppe være en løsning på eventuelle startvanskeligheder. Normen lader til at være, at nyindkøb skal bruge en del tid på at falde til, før de kan præstere på et højt niveau. Et nyindkøb ville nok først have været en reel forstærkning på et tidspunkt sidst i efteråret. Et nyindkøb ville formentlig ikke være en reel forstærkning her og nu.
I det hele taget er det en smule tyndt i papirerne at koge al mulig fremgang ned til, om der købes spillere. Det skyldes ikke kun, at en stor del af nyindkøbene er blevet holdt på bænken eller helt ude af truppen i de første måneder, men også hvordan holdet generelt har forbedret sig under Klopp.
En tydelig forbedring i sidste sæson var chanceskabelsen fra kanterne. Robertson og Alexander-Arnold fik nøgleroller i offensiven, og holdet blev også markant farligere på dødbolde. Liverpools dødbolde var ligeså farlige som en mellemskarp angriber (skarpere end Firmino). Den slags chancer er mindre afhængige af de tre forreste profiler, og kræver ikke på samme måde, at breddespillere/indskiftere er inde i kamprytmen som chancer skabt i åbent spil. Det er ofte rutineøvelser, som næsten stort set kan overføres direkte fra træningsbanen, selvom spillerne selvfølgelig kan bytte rundt på, hvem der laver hvilke løb, og der også er rum til at prøve noget nyt, som Wijnaldums mål imod Leicester og Origis imod Barca viste.
Hvad Klopp ønsker at forbedre i denne sæson, er selvfølgelig svært at svare på. Jeg går ikke ud fra, at træningskampene har givet nogle tydelige indikationer på det. Noget, som holdet åbenlyst manglede i sidste sæson, var gennembrud fra midtbanen, og her er det oplagt at se på, om Klopp kan få mere ud af Keita og Oxlade-Chamberlain i forhold til sidste sæson. Det er også to alsidige spillere, hvorfor det er nærliggende at spekulere i, om de kan bruges andre steder end på midtbanen. Oxlade-Chamberlain har eksempelvis udtalt, at han godt kunne se sig selv spille fløj under Klopp, da fløjene arbejder meget centralt i banen.
Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor forbedringen af bænken/holdet bestemmes ud fra en tanke om, at man går glip af en offensiv profil fra en af de store eller mellemstore ligaer. Sturridge og Moreno spillede vel tilsammen ca. 1000 minutter. Altså ca. 11 fodboldkampe. Det er jo ikke spillere, der er svære at erstatte. Faktisk gjorde Klopp så lidt brug af Moreno, at han allerede er erstattet. Men når nu de spillede så lidt, så er det nærliggende at se på, om deres afløsere ikke kan tænkes at gøre det bedre. Her er Sturridge oplagt at se nærmere på. Han bidrog med et mål/oplæg ca. hvert 130. minut. Det er ok uden at være imponerende. Men mål og oplæg var hans berettigelse på bænken rent spillemæssigt. Han arbejdede ikke meget defensivt, foretog ikke mange dybdeløb og var ikke et decideret godt opspilspunkt.
Origi spillede færre minutter end Sturridge, så selvom han imponerede stort i de få minutter, han fik, så er det svært at konkludere noget om niveauet. Men han har jo spillet tidligere under Klopp. I 16/17 spillede han vel karrierens bedste fodbold, og selvom det ikke var på et verdensklasseniveau, så var Origi stadig i den sæson ligeså målfarlig, som Sturridge var i sidste og forrige sæson. Origi lå på 0,68 mål/oplæg pr. kamp i den sæson - altså et mål/oplæg ca. hvert 130. minut. Dertil kommer, at Origi arbejder hårdere, kan tage de fysiske kampe og har benene til de højintense løb. Det afspejler sig måske ikke direkte i de offensive stats, men det er bestemt brugbare kvaliteter at have på bænken.
Brewster er en anden type, men svær at vurdere pt.. Wilson var målfarlig i Championship, men igen er han svær at vurdere i forhold til PL. Men de besidder begge nogle af de spidskompetencer, som Origi nok ikke helt kan erstatte hos de tre offensive profiler. Det er to "nye" spillere i forhold til sidste sæson og giver flere strenge.
Men hvordan vurderer man, hvor meget spilletid breddespillere skal have? Hvis Man. City er idealet for rotation, så kan man se på, hvor meget spilletid deres breddesspillere fik. For nemhedens skyld ses der bort fra B. Silva i denne sammenhæng, selvom han også spillede på fløjen fra tid til anden. Sané, Sterling og Aguero betragtes som de faste startere, da de fik mest spilletid. Det efterlader Jesus og Mahrez. De spillede tilsammen 4700 minutter i alle turneringer sidste sæson. Det giver 52 kampe med fuld spilletid. Man. City spillede i alt 61 betydende kampe. Det giver sammenlagt ca. 16500 minutter til de tre offensive pladser. Jesus og Mahrez fik tilsammen ca. 30% af de tilgængelige spilminutter.
Origi, Sturridge og Shaqiri spillede tilsammen 3000 minutter i alle turneringer. Det giver 33 kampe med fuld spilletid. Liverpool spillede i alt 53 betydende kampe, Det giver sammenlagt 14300 minutter til de tre offensive pladser. Origi, Shaqiri og Sturridge fik 20% af de tilgængelige minutter. De var 1430 minutter fra at matche Mahrez og Jesus´ andel af Man. Citys tilgængelige spilminutter. Eller sammenlagt 16 kampes fuld spilletid.
Hvis Liverpool kommer til at spille ligeså mange kampe i denne sæson, som Man. City gjorde i sidste sæson, så skal de offensive breddespillere have sammenlagt 19 kampes spilletid mere i denne sæson for at matche Mahrez og Jesus´ spilminutter i sidste sæson. Hvis vi holder Oxlade-Chamberlain ude af ligningen, så skal Origi, Shaqiri, Brewster og Wilson hver have 13 kampes fuld spilletid. Man. City spillede i alt 13 kampe fordelt på Community Shield, FA Cuppen og Carabao Cuppen, men spillede til gengæld tre færre CL-kampe. Liverpool skal dog både spille Super Cup og VM for klubhold, og det giver vel tre kampe yderligere. Hvis Liverpool ryger ud i kvartfinalen i CL, i semifinalen i Carabao Cuppen, i kvartfinalen i FA Cuppen og går i finalen for VM for klubhold, så vil Liverpool have spillet 61 kampe. 13 af de kampe er fordelt på Community Shield, Super Cuppen, FA Cuppen, Carling Cuppen og VM for klubhold.
Hvis Liverpool sparer to af de tre offensive profiler i de 13 kampe og spiller WIlson og Brewster i stedet, så har de fået de kampe, de skal have. Origi og Shaqiri skal så hver have 13 kampe fordelt på PL og CL. Det fik Shaqiri i sidste sæson, så han skal sådan set bare have den samme spilletid igen. Hvis Origi får Sturridges spilletid fra PL og CL i sidste sæson oveni sin egen fra PL og CL, så lander han også ca. på 13 kampes fuld spilletid.
De tre offensive profiler skal spille 1170 minutter fordelt på cupkampene og 10620 minutter fordelt på PL og CL, hvis breddespillernees minutter alle kommer på bekostning af de tre offensive profilers spilletid. Det giver 3920 minutter pr. spiller. Eller ca. 43 kampes fuld spilletid denne sæson. I sidste sæson fik de tre profiler i gennemsnit 4020 minutter - altså i gennemsnit ca. en kamp mere.
En spiller som Salah skal eksempelvis spille fuld tid i 4 mindre cupkampe, 7 CL-kampe og 32 PL-kampe. Han kommer til at gå glip af 17 kampes fuld spilletid.
Mahrez og Jesus leverede et mål/oplæg hvert 95. minut. Origi, Sturridge og Shaqiri leverede et mål/oplæg hvert 120. minut. Jeg tvivler på, at Origi og Shaqiri kan holde et så godt snit i næste sæson, og et snit på 130. minut pr. mål/oplæg er måske mere realistisk. Wilson havde et snit på et mål/oplæg pr. 165 minut i sidste sæson i Championship. I de mindre cupkampe er modstanderen ikke nødvendigvis af ypperste kvalitet, så han kan måske holde det snit i denne sæson. For nemhedens skyld kan Brewster også præsterer et lignende snit. Dvs. snittet kommer til at ligge på 1 mål/oplæg pr. 143. minut. Altså skal Liverpools breddespillere bruge 48 minutter mere på hvert mål/oplæg sammenlignet med Mahrez og Jesus.
Hvor Mahrez og Jesus altså vil levere ca. 49 mål/oplæg på 52 kampe, vil Liverpools breddespillere kun levere 33 mål/oplæg i 52 kampe. Det giver en forskel på 16 mål/oplæg.
Man kan jo spørge sig selv om, hvad 16 mål/oplæg mere vil koste, når det kræver, at spilleren leverer et mål/oplæg hvert 95. minut. Det er jo kun de allerbedste spillere, der formår at ramme sådanne tal. Desuden vil den pågældende spiller skulle spille samtlige 52 kampe for at give den fulde effekt. Altså langt flere kampe, end de nuværende tre profiler i gennemsnit spillede sidste sæson.
Man kan tage et kig på denne tabel, hvis man mangler ideer til, hvilke spillere det kunne være:
https://imgur.com/r/soccer/leJivfhEn måde, Klopp i sidste sæson formåede at hente lidt ind på Man. Citys målmaskine på, var som nævnt dødbolde - i hvert fald i PL. Liverpool scorede 10 mål mere fra dødbolde end Man. City efter nogelunde tilsvarende forsøg på mål efter dødbolde (Man. City havde lidt flere forsøg). Man. City scorede i alt 6 mål mere end Liverpool i PL. Det kostede ikke vanvittige transferbeløb at forbedre dødboldene. Som nævnt kan man forestille sig, at midtbanen vil bidrage med mere offensivt næste sæson uden, at Klopp behøver at købe nye midtbanespillere. Det vil også gøre behovet for offensive forstærkninger mindre.
Man kan selvfølgelig altid argumentere for, at Liverpool vil blive hårdt ramt, hvis den og den spiller bliver skadet i længere tid. Og der er ingen garanti for, at en profil ikke løber ind i en grim skade. Men hvad er sandsynligheden? Har Firmino, Salah og Mané døjet meget med skader? Er de de første spillere på højeste niveau, som kan forvente at spille over 40 kampe på en sæson? Og burde det ikke være normalt, at et hold kan få problemer, hvis en profil bliver skadet i længere tid?
Der er heller ingen garanti for, at en spiller ikke pludselig begynder at underpræstere markant, eller bliver enormt utilfreds og vil væk fra klubben, men skal man vitterligt gardere sig imod alle de værst tænkelige uheld og problemer?
Ovenstående regnestykker er selvfølgelig sat firkantet op og et godt stykke af vejen ren spekulation, og dee er mest af alt bare et forsøg på at få sat lidt perspektiv på den evindelige angst for Man. Citys bredde og påstanden om, at det burde være så ligetil at købe et par forstærkninger. Liverpool gør ikke som Man. City. Tingene gøres på en anden måde, og Liverpool er ikke et let hold at forstærke, som tingene ser ud nu. Hvis Liverpool vil gøre sig håb om i fremtiden at udfordre Man. City, så handler det om at bruge pengene og ressourcerne klogt.