Matip gør sit for at overhale van Dijk på målstregen i kampen om ballon d´or. Stor kamp af ham igår. Kampens spiller!.
Og så kunne jeg godt lide, at det var tre forskellige mål, der blev scoret.
Et hovedstødsmål efter hjørnespark er jo kærkomne i kampe, hvor modstanderen pakker sig og giver plads på kanterne.
Et straffespark efter et par hurtige hurtige kombinationer. Igangsat fra kanten, men med en skarp aflevering i stedet for et indlæg, og selvom Luiz selvfølgelig gør sandsynligheden for en scoring større ved at begå straffespark, så var Salah nu nok kommet fri til en god afslutning under alle omstændigheder.
En kontrascoring, hvor Salah gør det meste selv, men hvor Fabinho trods alt lægger en aflevering i et område, som er helt efter bogen, når modstanderen vælger at skubbe bagkæden op.
Så har jeg i øvrigt et problem med spillere, der ikke evner at sparke bolden ud af kommunen. Mignolet kunne jo nærmest aldrig sparke bolden over midterlinjen, og Adrian lader heller ikke til at have en særlig god sparketeknik. Han sparker lidt længere, men ikke særlig højt.
Arsenals mål kom også efter et dårligt spark fra Alexander-Arnold. Jeg ved ikke, om det var et forsøg på en lidt halvarrogant aflevering hjemme på Anfield foran 3-0, men jeg hælder til, at Alexander-Arnold bare ville have losset bolden væk.
Problemet med Alexander-Arnolds aflevering/spark er, at resten af holdet skubber op i forventningen om, at han rammer en mand eller får bolden tilstrækkelig langt væk, men Arsenal opsnapper bolden og spiller den ned i Alexander-Arnolds hjørne og kommer på den måde utrolig let bag om bagkæden.
Det er måske ikke særlig moderigtigt i disse tider at prioritere det gode "punt", men det kan altså noget. Ederson sparker som en hest, og Pep har ofte en hurtigløber til at jagte Edersons lange bolde, hvilket er et ekstra plus, men grundlæggende betyder en bold fra egen forsvarszone, der ryger over modstanderens midtbane og endda måske over modstanderens bagkæde, at holdet får tid og plads til at skubbe op og reorganisere sig.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"