Det er sgu da ikke useriøst at nævne Hyypiä i den sammenhæng. I Hyypiäs første sæson lukker Liverpool 19 mål færre ind end sæsonen før, og Hyypiä kommer på årets hold. Liverpool er det PL-hold, der lukker færrest mål ind. Liverpool får 13 point mere end sæsonen før og går fra syvendepladsen til fjerdepladsen. Sæsonen efter slutter Liverpool på tredjepladsen og vinder tre titler. Hyypiä kommer på årets hold hos UEFA. I 01/02 ender holdet på andenpladsen. Ligesom i Hyypiäs debutsæson lukker Liverpool færrest mål ind i PL, og Hyypiä kommer igen på årets hold.
Den udvikling er ikke helt ulig udviklingen under Klopp, hvor holdet efter to fjerdepladser også ender på andenpladsen. Hyypiä var modsat van Dijk en del af den udvikling fra begyndelsen, og han bliver to gange valgt til årets hold i PL og én gang til UEFAs hold. Van Dijk bliver rost for at falde til med det samme og indtage lederrollen. Det var det samme med Hyypiä.
Men Houllier havde ikke - modsat Klopp - opbygget en trup, som ikke havde brug for forstærkninger for at kunne holde niveauet. Der var alt for mange dårlige spillere, og i tillæg var Babbel ikke kommet sig over sin sygdom, Henchoz var blevet for gammel, og længere fremme var Berger og Smicer alt for skadesplagede. Samtidig byggede taktikken på en solid defensiv og kontrafodbold. Der var ingen mekanismer til at tage presset af en defensiv, hvor den eneste faste plads var Hyypiäs. Det rod fortsatte i tre sæsoner. Da Benitez fik stabiliseret defensiven i 05/06, var Hyypiä 33 år.
Hyypiäs tre første sæsoner og hans rolle på holdet er da oplagt at holde op imod van Dijks. Det er da helt fair at mene, at van Dijk er bedre - det gør jeg selv. Men at antyde, at van Dijks niveau ikke engang tåler en sammenligning med Hyypiäs er tosset.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"