Jeg synes, Keitas defensive arbejde undervurderes. Selvfølgelig er forventningerne til ham, at han skal være mere afgørende på bolden, hvis han forhåbentlig ryster skaderne af sig. Men det er omvendt heller ikke kun det, han skal vurderes på. I øvrigt kommer han heller ikke helt til sin ret, når Liverpool spiller i de lavere gear, hvilket Liverpool af en eller anden grund blev ved med selv efter, at Wham havde udlignet.
Statistik er ikke synderligt brugbart uden etbelement af fortolkning. Keita har måske ikke spillet en kamp, som Liverpool har tabt, men da han blev skiftet ud imod Wham, var holdet bagud. Djimi Traoré vandt CL med Liverpool, hvilket Torres, Mascherano, Reina og Kuyt ikke formåede, men det gør jo ikke Traoré til en bedre spiller end dem. Hvilket grundlag skal Keita egentlig vurderes på? Er det på tiden i RB Leipzig? Er det på, hvad den foretrukne midtbane plejer at byde ind med? Er det på,hvad den foretrukne midtbane ikke er i stand til? problemet med Keita er jo også, at den mest succesrige midtbanetype under Klopp ikke er den offensive. Lallana var rigtig god i begyndelsen, men det var før, at Liverpool var rigtigt gode. Chambo var rigtig god i et par måneder inden skaden, men holdet udviklede sig videre, mens han sad ude. Det er jo egentlig i sig selv en udfordring, at holdet og taktikken ikke som sådan har savnet en type som Keita. Han blev måske købt til at være kronen på værket, men skal skal ikke udfylde et hul, når han spiller. Det skal Chambo selvfølgelig heller ikke, men han spiller også på en anden måde. Det kan godt være, at hans minutter som kantspiller ikke var en udpræget succes, men han kan trække på tværs af forsvaret og komme til skud og true med dybdeløb - aktioner, som man normalt forbinder med kantangribere. Chambo kan trække på noget af det, der fungerer og gives plads til i forvejen.
Jeg er enig med Carragher i, at Salah er undervurderet, og jeg tror, Carragher (og Kjær) har ret i, at mange synes, at Salah alt for ofte mister bolden alt for let. Men det er jo ikke det eneste, Salah bliver kritiseret for. Han bliver også kritiseret for ikke at score nok afgørende mål (sammenlignet med angrebskollegaerne) og for at falde ud af kampene. Jeg er sådan set mere eller mindre enig i alle kritikpunkter, men jeg synes egentlig, at den vigtigste vurdering af Salah i den sammenhæng er modstanderens. Salah bliver af modstanderen ofte betragtet som den største offensive trussel - det er i hvert fald ham, der markeres mest og tættest. Han har de sværeste arbejdsbetingelser af de tre forreste set ud fra modstanderens taktik. Han er også ofte den i den offensive trio med færrest boldberøringer i løbet af en kamp, hvilket nok er et resultat af modstanderens taktik. Klopps modtræk synes ikke at være at forsøge at skabe mere plads til Salah som sådan. Salah er ikke blevet offensivens omdrejningspunkt på trods af den imponerende debutsæson. Mange andre klubber ville nok have grebet det anderledes an, men modstanderens fokus på Salah skaber plads til medspillerne, og det har Klopp valgt at fokusere på i stedet, som jeg ser det. Han lader endda til til tider at lægge Salah så langt frem, at han først kan komme i spil i de afgørende faser af angrebet og derved overlade de andre faser til resten af spillerne.
Jeg er ikke enig i med Carragher i, at Mané er markant stærkere end Salah, eller at Firmino bevæger sig meget klogere. Det er tre forskellige spillere med forskellige forudsætninger. Mané er nok bedre til st presse sig forbi modstanderen med bolden, men Salah er bedre til at holde på bolden med en mand i ryggen. Firmino er bedre til at søge mellemrummene, men bliver heller ikke markeret så tæt og har ikke Salahs fart, hvorfor det også er mere naturligt for ham at lave anderledes løb. Salah har bare sværere arbejdsbetingelser end de to andre, og det hæmmer Salahs slutprodukt (og er nok også ofte en mental udfordring).
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"