Jeg tror, Allen skal spille ved side af Lucas, og Gylfi skulle have kæmpet med Gerrard om spilletid.
Jeg har lidt svært ved at finde hoved og hale i sidste vindue. Det var som om, at man mest af alt gik efter de spillere, som man vidste, ville være på markedet, og lidt undervurderede udfordringen i at få dem til at passe ind i samme spillestil - hurtigt. Mange af spillerne var meget direkte og imø. for direkte umiddelbart i forhold til konceptet. En spiller som Enrique var et frisk pust - især defensivt, men der var lidt problemer med at afstemme ham i forhold til resten af offensiven, når LFC var i boldbesiddelse. Her virkede Johnson, Agger, Skrtel og Lucas mere tilpasse. Der var også stor forskel på Downings stil i forhold til Maxis og Kuyts, og Carroll er jo blevet diskuteret til hudløshed. Hvis integrationen af de meget direkte spillere skulle være forløbet bedre, så skulle Lucas og Gerrard imø. have været tilgængelige i langt flere kampe, da de sammen med Suarez er de mest fleksible spillere i truppen. Der var dog tegn på, at truppen overordnet set responderede godt på de taktikken, men det var også tydeligt, at truppen ikke havde et fast fundament og falde tilbage på, når det ikke kørte.
Det er dog svært at argumentere for, at Rodgers ikke går efter spillere, der åbenlyst er på markedet, når han jo var tæt på at købe Gylfi, men Gylfi passer jo så også åbenlyst ind i Rodgers´ koncept. Det samme med Allen og Borini. Dempsey er den eneste spiller, som ikke virker som en systemspiller umiddelbart. Man kan så sætte spørgsmålstegn ved, om de er gode nok til at løfte LFC. En risiko ved Rodgers´ strategi er da helt klart, at spillernes topniveau eller maksimale potentiale måske ikke rækker til den absolutte top, men omvendt så står Rodgers ikke med en gruppe spillere, som ikke blot skal vende sig til nye omgivelser, en ny klub med et stort forventningspres, nye holdkammerater, men også en ny spillestil. Altså er der en mindre risiko for, at spillerne falder helt igennem, som jeg ser det.
Jeg ser ikke noget problem i, at man vælger at gå efter anden- eller tredjeprioriteterne, hvis førsteprioriteten glipper. Men man skal bare ikke gå for meget på kompromis med den type, man er ude efter. Sidste sæson valgte man rigtig nok Downing efter, at Young skiftede til Man. Utd., og her var Young jo en langt mere spektakulær spiller end Downing. Clichy var også førsteprioriteten til venstreback, og igen virker Enrique som en lidt anden type spiller. Det samme med Coates i forhold til Jones.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"