Helt tosset er det alligevel ikke at smide det dobbelte for Caicedo. Han er imo på niveau med Rice - og så kan han iøvrigt også spille flere positioner deriblandt HB (!), hvor han har gjort det glimrende, blandt andet imod United, hvor han havde godt styr på Rashford på Amex Stadium, da MacAllister scorede i overtiden på straffe. Han vinder også utroligt mange bolde, og er generelt bare en sindssygt solid DM. Ham ved siden af Enzo på Chelseas midtbane i en 4-2-3-1 med Nkunku og Jackson foran sig samt Mudryk og en anden på kanterne, ville love rigtigt godt for Chelsea. Deres problem, synes jeg, er deres bagkæde, hvor Reece James og Chilwell er meget skadet samt Thiago Silva, der heller ikke bliver yngre og en Fofana, der lige er blevet langtidsskadet.
Når det er sagt, så er jeg stor fan af en potentiel Lavia-handel. Jeg tror, han ville udvikle sig endnu mere under Klopp og blive en vanvittig god spiller de næste mange år. Han var bedre end Fab sidste sæson på et hold, hvor de nærmest aldrig havde bolden - der vandt han mange af sine dueller og havde mange glimrende, afgørende afleveringer frem i banen - noget af det, vi også har brug for. Så alt i alt meget tilfreds med en potentiel Lavia-handel, mens jeg samtidig også har fuld forståelse for dem, som havde set en mere erfaren spiller i stedet. Men den vej vil FSG jo ikke, det har vi alle efterhånden lært. De er langt mere til unge spillere med en masse år foran sig fremfor aldrende spillere med kun et par år tilbage på øverste niveau.