Redigerettors 3. aug 2023
Jeg er enig i, at FSG skal være glade for, at fanbasen ikke for alvor er hårde ved dem. De investerer simpelthen ikke nok i truppen ift., hvor stor en klub Liverpool er, og hvor store forventningerne er.
Især når vi i disse tider har en manager som Klopp, så er det bare om at give ham de midler, han har brug for, så vi kan få størst mulig succes i de år, hvor han faktisk er her. Når Klopp er væk, kommer vi nok ikke til at finde en bedre manager, og hvilken manager ville kunne præstere ligeså godt eller bedre med så få midler, som FSG giver?
Prøv bare og tag et kig på City. Ja, de har brugt rigtig mange penge, siden araberne overtog, men slet ikke på niveau med det, de har brugt under Pep. Og hvordan kan det så være, at City har givet Pep fremfor alle andre managere så mange penge at bruge? Netop fordi de ved, at de i Pep nu har en ekstraordinær manager, og da denne manager ikke er der for evigt, giver man ham de nødvendige midler, han har brug for, til at skaffe størst mulig succes i den tid, Pep er i klubben.
Jeg er træt af at høre fra de fans, der konstant prøver at forsvare FSG med, at ´´der er betalt af på gæld under corona, stadionudvidelser og nyt træningsanlæg´´ og min bare r**. Eller at FSG skulle være at foretrække som ejere i stedet for en oliesheikh, som om der overhovedet ikke kan være andre muligheder end enten FSG eller en rig araber. Lur mig, om ikke listen af interesserede købere og investorer er lang, hvis klubben virkelig sættes til salg.
Samtlige topklubber har i disse år brugt flere penge end os, og vi er ikke de eneste, der har investeret i infrastrukturen. Tottenham har eksempelvis brugt vanvittige summer på deres nye superstadion, og på trods af det har de alligevel fundet penge til at investere mere i truppen end Liverpool de seneste par år, selvom vi generelt har været mere succesfulde på banen, tjener flere penge på vores brand og omsætter markant mere end Spurs. De har mig bekendt heller ikke en rig sugardaddy, så jeg kan ikke se grundlaget for, at de skulle have flere penge at lege med på markedet.
Hvis klubben skal tage det nødvendige skridt og fastholdes som en topklub sæson efter sæson og konkurrere/vinde de største titler, kræver det nye ejere/investorer. FSG har vist, at de ikke er i stand til at skubbe klubben det sidste stykke, men de skal selvfølgelig have ros for vejen fra tidligere middelmådighed til nu at kæmpe om de øverste pladser noget oftere end før.
“Football is the most important of the least important things in life”
-Jürgen Klopp.