Redigeretsøn 20. aug 2023
Hmm, ja, det er vel sådan en klassisk situation med nye spillere fra andre ligaer, der lige skal vænne sig til at man ikke altid får frispark for et skub i ryggen.
Men ellers gjorde han det fint, anonymt er måske ikke forkert at betegne det, men synes nu både han havde gode og dårlige aktioner i defensiven; et par situationer, hvor han var aggressiv på midten af banen og vandt bolden, var generelt fint til stede og godt positioneret, hvilket vel nok er den vigtigste kvalifikation i forhold til et have Mac Allister rendende på 6’eren. Der var en enkelt situation, hvor jeg tænkte, yes, det er Fabinho, når han er bedst det der, hvor han læser spillet og opsnapper en pasning, men så var der til gengæld også en enkelt situation, hvor han ikke når ind i sin duel på kanten af feltet og en spiller får lov til at glide forbi ham med bolden, hvor jeg omvendt tænkte, at det er Fabinho, når det er værst det der :)
Alt i alt en fin debut. Fin og sikker i sit pasningsspil - anonymt - og slutter lige kampen af med en lækker teknisk detalje, hvor han vender mellem to spillere på midten af banen og får front mod mål.
Bliver spændende at se hvordan det kommer til at se ud, når han har fået lov til at træne lidt med holdet også, og kan få lov til at have to 8’ere liggende foran sig.