Snak

Mere indhold efter annoncen
Kevin De Bruyne er toppen af poppen og på bolden synes jeg de minder en hel del om hinanden. Begge spillere med et virkelig godt blik for spillet, der suppleres af sublim teknik og og en fart og fysik, der gør at de også kan drible og glide af på modstandere. Heller ikke helt ulig den gode Gerrard :)
Det er bare sindssygt set, stærkt transferarbejde, at de tre midtbane-spillere er kulturbærere på deres respektive landshold og allerede træder forrest hos os.

Endo gør det simple ja, men er bare hele tiden spilbar, temperer sin løb godt og cirkulerer bolden fint. Han var meget på bolden, 31 pasninger på lige omkring time, med 87% completions. Fin præstation for én der ikke var med i preseason og i den grad er smidt for løverne. Han ligner en gevinst.
Helt sindssygt. Det kan godt være at der stadigvæk er meget at kritisere vores vindue for, og det er der helt sikkert(!), men det ændrer ikke på, at det er en forrygende trio vi har fået hentet ind der. Macca og Szobo bliver kæmpe gevinster og Endo tror jeg også bliver ganske solid, fordi han passer rigtig fint ind i rollen bag dem, og når man så har Thiago og Bajcetic som back-up, så er det altså ikke helt skidt...

Hehe, altid dejligt med en spand koldt vand i hovedet på nyrige Newcastle.

Sidste sæson var det Carvalho, der ud af den blå luft scorer sejrsmålet til 2-1 på Anfield i 98 minut.

Lidt af en statistik, der er blevet opbygget mod Newcastle i nyere tid - også på St. James Park.

Troede sgu ikke, at de ville vende det i dag. To meget flotte mål af en lige så smuk mand! Man kan håbe, at dagens oplevelse bliver lidt af en booster for både Nunez og hele holdet.
Og lidt af en statistik mod Eddie Howe. Klopp er den manager, der har vundet flest indbyrdes kampe mod en anden manager i Premier League. Nu siger jeg Eddie Howe, for teknisk set er det Eddie Howe, der er Newcastles manager, selvom man ofte kan forveksles til at tro, at det er ham spradebassen med den kraftige selvbruner ved hans side og opsøgende efter kameraets linse. Jeg ved ikke hvorfor, men det føles ekstra rart at vinde over de to stikirenddrenge.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Hvem husker ikke sidste kamp mod Newcastle på Anfield, hvor de trak tiden til en grad, der sjældent var set i fodbold?

Siden den kamp mod dem på Anfield i sidste sæson, har jeg personligt haft et lille had til Newcastle, fordi de virkelig spillede beskidt ved at trække tiden i vitterligt alle situationer i kampen. At de nu også er ejet af en oliestat betyder, at det er blevet nemt ikke at have noget tilovers for den klub.

Derfor var sejren i går mindst ligeså sød som sejren i sidste sæson. Det var også den kamp, hvor karma ramte dem hårdt, hvor vi havde spillet en smule over tillægstiden, da vi så scorede sejrsmålet til stor frustration for mange Newcastle-fans, der mente, at vi selvfølgelig vandt på grund af dommerhjælp. De havde sjovt nok glemt, hvor klamt deres hold havde spillet allerede fra det første minut, hvor de brugte godt og vel 20 sekunder på hvert indkast og alle spilstop i kampen.

Men nok om Newcastle, for nu skal det handle om det næste skridt for klubben, og transfervinduet er jo som bekendt stadig åbent fire dage mere frem til d. 1. september kl. 23 engelsk tid.

Der kører som sådan ikke rigtigt nogle troværdige rygter om nye spillere, men jeg håber da, at klubben overrasker os og især efter sådan en præstation. Kampen viste i den grad, hvilken moral og kvalitet holdet allerede besidder, og det ville være synd ikke at hente de nødvendige forstærkninger, så man kan spille med helt i toppen. Vi har jo trods alt fået en fin sæsonstart med 7/9 points, hvilket er mere end godkendt, når to ud af de tre kampe tæller udekampe mod Chelsea og Newcastle.

Holdet har tydeligvis brug for mindst én forstærkning til forsvaret, og behovet er efter min mening større i forsvaret end på midtbanen. De nye midtbanespillere i klubben er alle startet godt ud, og man kan derfor ikke være negativ lige nu i forhold til vores midtbane.

Derfor må højeste prioritet for nu være en CB med kvalitet, som måske også kan tage over for Van Dijk henover de kommende sæsoner. Optimalt ville en HB med bedre defensive kvaliteter også være godt, men jeg ved, at Klopp er for stædig til at fjerne Trent fra positionen. Derfor vil jeg ikke engang tænke på potentielle signings på HB-positionen.

Drømmescenariet og måske det mest realistiske scenarie må derfor være en ny CB, før vinduet lukker. Det ser dog lidt tyndt ud i forhold til eventuelle kandidater, selvom der har været lidt rygter her og der omkring en portugisisk gut i Sporting Lissabon.

Vi må bare være tålmodige frem til d. 1. september og så se, om klubben har en kanin at trække op af hatten eller ej.

Jeg krydser i hvert fald fingre! ;-)
“Football is the most important of the least important things in life” -Jürgen Klopp.
Klopp er den manager, der har vundet flest indbyrdes kampe mod en anden manager i Premier League.

Ja, og så endda 11 i streg - imponerende, og ret irriterende for Howe vil jeg tro.
Y. N. W. A. - #JFT97
Men så var der lige Trent... der sejlede rundt. Igen, igen, igen! Simpelthen ubegribeligt, at han skal fortsætte med at løbe rundt på den back. Koster målet, millimeter fra et få et rødt kort og koster et rødt kort til Van Dijk. Gennemført elendigt.


Koster målet✔️
- men det har bl.a. Gerrard også prøvet.

Millimeter fra at få rødt✔️

Koster rødt kort til VVD➖
- den kan du ikke hænge op på TAA. Det kan godt være Gordon sætter ham højt oppe på banen. Men hvis TAA forsøger at tackle ham, men laver frispark var han selv røget ud.
Det røde kort er helt og alene VVD.

Gennemført elendigt➖
- den første halve time var absolut ikke Trents bedste. Den kommer fordi dommeren røvpuler ham efter 5 min, og han får stadion på nakken efter 7. Kan sgu godt forstå at man lige skal finde fokus igen.
Han spillede sig fint op, og kommer kampen igennem uden nævneværdige problemer, selvom han måtte spille med håndbremsen trukket.

Synes sgu ikke kritikken er fair.

Liverpool FC - Y.N.W.A 🕊️His name is Diogo🕊️
Jeg synes egentligt også han er medansvarlig for van Dijks røde kort. Han spredte virkeligt uro i vores forsvar, og sætter hele holdet under pres ved at forære Newcastle et mål. Tvivler på at van Dijk agerer som han gør, hvis der ikke lige er scoret på os - men det er rent gætværk. Trent fik bedre styr på det defensive i anden halvleg og begik ikke flere frispark efter det tidlige, men så begyndte hans offensive spil at sejle... han smed knap en tredjedel af sine afleveringer væk (64% accurate passes) og virkede desperat i nogle af forsøgene på lange bolde og indlæg. Jeg er helt enig i at han var mildest talt elendig i går - også selvom han vandt et indkast sent i kampen. Jeg synes faktisk han var så dårlig, at han skal på bænken mod Aston Villa - også selvom jeg ved at det aldrig sker, da vi jo ikke rigtigt har noget alternativ. Jeg er dog slet ikke der, hvor jeg ikke ønsker at se ham spille HB for os mere. Han skal bare arbejde med det mentale aspekt af sit spil, for han er simpelthen for skrøbelig og har for mange koncentrations-problemer.

Hvad gør, at du ikke synes, han var gennemført elendig, Hasse?

TAA koster nok målet til Newcastle, men hvad er det også lige for en aflevering Mo laver.
Y. N. W. A. - #JFT97
Annonce