Måske nogen kan komme med et godt modsvar på, hvorfor man mon er interesseret i ham, og om han passer godt ind?
Fordi han er en vildt spændende spiller. Som jeg har været inde på tidligere, ser jeg i perioder en del Ajax, da jeg har boet to år i Amsterdam og kommet en del på Amsterdam ArenA - han har et helt enormt potentiale, som ikke er blevet forløst i Bayern München. Han er dog absolut ikke første eller sidste unge spiller de har hentet, som de ikke har fået det bedste ud af, så den del bekymrer mig ikke specielt. Han er gennembrudsstærk, har et godt spark og et fint blik for sine medspillere. Han minder mig egentligt mest om Yaya Toure ift at han kan mase sig igennem modstanderens midtbane på fysik og fart - men ligesom Yaya, har han trods sin højde en virkeligt god teknik. Han havde tydelige mangler i det defensive spil da han var i Ajax, men jeg er ikke sikker på hvordan han har udviklet sig i det sydtyske. Det er nok det, vi skal arbejde mest på, hvis vi køber ham.
For at svare på Vicente Gigante´s kommentar ift hvorfor vi ikke har hentet ham tidligere, så er det efter sigende fordi Bayern ikke har været villige til at sælge før nu. Tuchel vil gerne have en 6´er, men Bayern skal sælge før de har råd.
Vi har penge til at hente både Gravenberch, en 6´er og en CB, så hvis vi henter ham og ikke en CB, skal Gravenberch selvfølgelig ikke have skylden for det. Jeg tænker at klubben ser værdi i den handel, og derfor prøver at få ham hjem før deadline - hvis de finder en CB der giver mening, vil de vel også hente ham. Men jeg tænker det alt sammen handler om at få den rigtige spiller til den rigtige pris... der mangler tydeligvis også spillere på andre positioner, men denne transfer skal ses uafhængigt af dem. I øvrigt kan han jo lemmes ind i truppen som u21 spiller, og tager derfor ikke pladsen fra en anden potentiel non-HG spiller.
For mig er den største bekymring hans mentalitet - jeg har ikke været imponeret af alle de offentlige kommentarer om sin situation i Bayern. Liverpool kører dog med en ret striks no dickhead policy, så jeg går ud fra at Klopp vetoer handlen, hvis han vurderer at Ryan laver ballade hvis han ikke spiller to uger i træk. Jeg tror han kan blive en værdifuld spiller for os, så jeg hilser helt sikkert handlen velkommen - og lad os så få Xabi´s ecuadorianer ind som CB også!!