Jeg glæder mig til at se Gravenberch, men godt nok også lidt en ambivalent følelse, når man mener der var så mange andre positioner, der burde være prioriteret før endnu en 8´er...
Jeg er virkelig ærgerlig over at man ikke har sørget for at Trent endelig kunne komme til at spille sin ´naturlige position´ på midtbanen, og især med den sæsonstart han har fået, hvor man igen har fået bekræftet at han er fejlplaceret, og hvor man også kan frygte at han langsomt mister motivationen ligesom i sidste sæson. At spise ham af med en rolle som vicekaptajn, tror jeg ikke på gør op for den skuffelse over ikke at få lov til at spille på midtbanen.
Og derudover er der så 6´er positionen og midterforsvaret som man heller ikke har fået gjort noget ved. Jeg er ikke helt så kritisk over for vores midterforsvar som nogen er herinde, men jeg kan godt frygte at vi kan komme til at stå i lidt samme situation som med midtbanen og ikke får lavet generationsskiftet i tide. Jeg er ikke 100% overbevist om at Konate er en del af den fremtidige løsning og synes også det var ret chokerende med den skadeshistorik som Bobbymo viste forleden. Jeg ved ikke hvad det er for nogle skader han har døjet med de sidste to sæsoner i Leipzig, men umiddelbart er det godt nok vildt at købe en spiller, der har spillet under 50% af kampene i de to forudgående sæsoner. Og vi kan så konstatere at den tendens er fortsat i Liverpool, hvor han endnu har til gode at spille over 50% af kampene.
Jeg er klar fortaler for at man køber en specialiseret 6´er og noget tyder på at Klopp og klubben er enige, når man ser på hvilke spillere man altså har kigget på og aktivt gået efter de sidste to vinduer: Lavia, Caicedo, Tchouameni og Doucoure(?), men som man har forsømt at få fat i. Omend jeg godt kan se det interessante i at prøve og spille med nogle andre lidt mere tekniske og boldfaste typer, så synes jeg det er kritisk at man ikke har været i stand til at få fat i en talentfuld 6´er, der kan gå direkte i startopstillingen.
Ikke desto mindre har vi stadigvæk en virkelig fin trup og lur mig om vi ikke ender med at blive titelkandidater :)