Uanset om han bliver eller skifter, vil Mo helt klart gå i historiebøgerne som en af de bedste Liverpool-spillere nogensinde. I mine øjne den bedste i nyere tid rent individuelt selv foran Gerrard, Suarez og Torres, hvilket hans statistikker også taler for.
Rent individuelt er der vidst ingen, der når prime Suárez til sokkeholderne. Den sidste sæson han spillede i Liverpool står tilbage som den vildeste enkeltmandspræstation i ligaens historie, og da især med tanke på det mildest talt gennemsnitlige hold han spillede på dengang (hvilket selvsagt også har en direkte indvirkning på statistikkerne).
Salahs debutsæson var fænomenal, men en decideret egenhændig magtdemonstration alá Suárez anno 2013/2014, hvor han tangerede scoringsrekorden i PRL på trods af at have misset de første 5 kampe med karantæne og generelt bare bød ind med det ene vanvittige mål efter det andet, var alligevel på et andet niveau. Og at han jo så bare fortsatte ufortrødent i Barcelona, hvor han foruden Messi og Ronaldo formentligt var den bedste spiller i verden på det tidspunkt, er blot endnu en indikation på hvor vanvittig en spiller han ret beset var. Hans skabede adfærd i CHL-semifinalerne mod netop Barcelona efterlod en sløj smag i munden efterfølgende, men det skal ikke tage noget fra hans legacy i LFC.