Snak

Mere indhold efter annoncen
Uanset hvad SA måtte komme med af bud, skal de bare have besked om, at de kan sutte deres fingre lige lange.

Iøvrigt underligt, at Chelsea endnu ikke har budt på Mo.
Y. N. W. A. - #JFT97
I sidste sæson havde han 47 mål/assists og i forrige 46. I de 2 sæsoner hvor vi vandt PL og CL havde han henholdsvis 36 og 37. Hans tal som kantspillere er helt på højde med de bedste 9’ere ( har ikke Haaland med her) der har spillet i PL. Men jeg er da enig, han får ikke den anerkendelse han burde.
“Some people believe football is a matter of life and death, I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that.” Bill Shankly
@Paz
Oddsene siger i hvert fald, at Manchester City på nuværende tidspunkt er storfavoritter til odds 1,44, mens man kan få Arsenal eller Liverpool, der begge står til odds 8,00 i forhold til at vinde mesterskabet. Der er en god gevinst at hente, hvis du virkelig tror på det, og vi så rent faktisk ender med at gå hele vejen.

Jeg ville også selv have spillet den, hvis jeg virkelig havde troen på det, men jeg er desværre ikke helt så optimistisk, som du er. Jeg er dog rimelig sikker på, at truppen er mere end god nok til at ende i top-4, mens en kamp om mesterskabet nok kræver, at vi holder os fri for de mange skader på vitale positioner, hvilket mere er et drømmescenarie fremfor et realistisk scenarie.

Det er ikke sådan, at jeg overhovedet ikke tror på, at vi kan spille med om mesterskabet. Jeg ved, at gutterne er gode nok til at slå ethvert hold i verden, når de rammer dagen.

Et mesterskab i Premier League kræver dog, at alting går op i en højere enhed, og at vi holder os fri for skader på nøglepositioner - hvilket er min helt store tvivl, når man tager vores spilleres skadeshistorik for de seneste sæsoner i betragtning.
“Football is the most important of the least important things in life” -Jürgen Klopp.
Odds 1,44 på City uden deres bedste spiller i en stor del af sæsonen?

Det er vildt nok at ingen synes at have taget bestik af det, når de vurderer City. Man er bare så vant til at se maskinen køre derudaf, at man automatisk forventer at intet kan stoppe dem.

De har hentet sejrene indtil videre, men jeg har ikke været imponeret. Tror det kræver en stor sæson af Foden, der skal træde i De Bruynes fodspor, hvilket heller ikke er umuligt, men lad os nu se.

Jeg tror det bliver tæt i toppen. Arsenal havde jeg som favoritter inden sæsonen, men de er også kommet lidt haltende i gang og har mistet Timber, der ellers så stærk ud. Med lidt held, kan vi godt komme der op ad, og den der outsiderrolle passer os jo også ganske glimrende, tror jeg.
Ja, og det havde nok været et endnu lavere odds, hvis De Bruyne ikke var ude så længe. De er dog godt dækket ind, og du nævner jo selv Foden, der senest spillede helt fantastisk på den position.

Desuden har de forstærket sig rigtig godt efter min mening med spillere som Gvardiol, Doku, Kovacic og Nunes. Alle fire er virkelig spændende spillere, synes jeg, så selvom man har sagt farvel til nogle profiler, har de fået dem godt erstattet med nogle dygtige spillere.

Jeg er helt sikkert enig i, at den der outsiderrolle passer Klopp og holdet helt fint - vi er jo trods alt bedst, når det ser helt sort ud ;-)
“Football is the most important of the least important things in life” -Jürgen Klopp.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Tja, Kovacic er en udmærket 1:1 erstatning for Gündogan, og Gvardiol er selvfølgelig opgradering til defensiven, så det er helt sikkert fine indkøb. Doku kender jeg overhovedet ikke, så ham undervurderer jeg sikkert lidt og så var det faktisk gået under min radar at de også havde hentet Nunes. En spiller, der ikke var god nok til Liverpool, men et fint indkøb, helt sikkert :)

Ja og fint af Pep, at han endelig har opdaget at Foden er bedst centralt i banen. Man kunne jo håbe at hans kollega på Merseyside ville opdage det samme i tilfældet med ham scouseren, der normalt bevæger sig i højre side, men lige nu løber lidt forvildet rundt i en eller anden hybrid-rolle :) Så havde vi jo helt sikkert været mesterskabskandidat, men istedet kan det så være Foden, der kommer til at gøre forskellen fra midtbanen.

Jeg forventer dog ikke, at de kommer til at køre ligaen over. Som sagt, jeg tror det bliver tæt. Jeg tror godt vi kan få en sæson, hvor tre eller måske fire hold blander sig i mesterskabskampen.
Største tab i dette vindue, for mig, er Milner. Vores alt-mulig-mand der ikke var en stjerne, men som man kunne smide ind på hvilken som helst position og få en helhjertet indsats. Endvidere en enorm kapacitet i truppen. Robbos bedste ven - kan det betyde noget for hans humør?🤷🏼‍♂️

Fabinho sluttede desværre ikke på sit topniveau. Næsten helt modsat desværre. Han var løntung, så på den måde et fantastisk salg.

Henderson var bedre kørende end Fabinho, men hans måde at spille på var passé for vores hold. Fint salg.

Keita. Øv hvor er jeg ærgerlig over han ikke fik vist hvad han kunne pga. skader. Han kunne have været helt fantastisk for os. Det helt rette at sende ham afsted.

Ox. Fik vist sit potentiale, men desværre i alt for kort tid pga. skader. Det helt rette at sende ham afsted.

5 spillere afsted, hvoraf de to “aldrig spillede”, to yderligere var nedadgående i form og dyre på løn, mens den sidste var en fed joker.

4 nye ind, hvor de alle er yngre end afgangen, og i fællesskab har fyldt vores midtbane ud. Ovenikøbet med nogle ualmindeligt spændende takter fra særligt Szobo. Hvis Kjærs sammenligning med Gerrard holder stik kan det blive voldsomt.

Jeg er meget tilfreds med vores transfervindue. Det kunne være fint med en HB backup på niveau med det vi har på VB men det kan være det sker til vinter.

Vores CB har udmærket kvalitet til at opnå succes i PL og EL. Hvis midtbanen leverer bør det påvirke den usikkerhed i forsvaret, som har hersket gennem sidste sæson. Alle 4 CBs er i mine øjne dygtige nok, men selv de bedste har brug for et hold i balance.

Lad os håbe det er det vi går i møde nu💪🏻
Liverpool FC - Y.N.W.A 🕊️His name is Diogo🕊️
Ja og fint af Pep, at han endelig har opdaget at Foden er bedst centralt i banen. Man kunne jo håbe at hans kollega på Merseyside ville opdage det samme i tilfældet med ham scouseren, der normalt bevæger sig i højre side, men lige nu løber lidt forvildet rundt i en eller anden hybrid-rolle :) Så havde vi jo helt sikkert været mesterskabskandidat, men istedet kan det så være Foden, der kommer til at gøre forskellen fra midtbanen.


Ærligt Paz, hvad sker der for at du tror du er så meget bedre taktisk end Klopp (og Pep), at din mening om en spiller du ser en gang i ugen er mere valid end Klopp´s, som ser ham hver dag og har et helt hold af højtbetalte folk til at evaluere ham? Og ikke nok med det, du mener at du ved så meget mere, at det gør forskellen på om vi konkurrerer med om titlen eller ej? Hvad så med Macca og Szoboszlai, hvem af dem skal sidde over? Hvem skal dække HB? Og hvad gør vi, når Trent løber rundt på midten og har den ene brainfart efter den anden?

Jeg er helt med på at han rent offensivt kunne blive et våben derinde, men det er jeg også overbevist om at Macca og Szoboszlai er. De er så tilmed dygtige defensivt og hårdtarbejdende. Trent kan i øvrigt stadig bidrage fint offensivt fra sin nuværende position.
Trent kan i øvrigt stadig bidrage fint offensivt fra sin nuværende position.


Så må han gerne til at gøre det. Det var decideret elendigt mod Chelsea og Newcastle (sjovt nok bedre efter udvisningen), men hans pass completion i begge kampe var helt i skoven. Han havde ellers lige fundet sig til rette i slutningen af sidste sæson og så god ud i preseason, men dykker nu her igen. Og enig, han skal levere offensivt, for defensivt er han slet ikke på samme niveau.
Hehe, åh, jamen Klopp og alle de højtbetalte lejesoldater tager vel også fejl en gang i mellem, tror du ikke?

Ja, og så kan jeg vel bare godt lide at prikke lidt til den her forgudelse af Klopp (og Pep), og når chancen så en sjælden gang byder sig, skruer jeg måske gerne lidt ekstra op for retorikken.

Som den gode opportunist jeg er, kan det ikke udelukkes at jeg selv kommer til det en gang imellem, men generelt synes jeg også bare det er kedeligt det der med automatisk at henvise til ´dem der ser spillerne på daglig basis´ og trække ekspert-kortet i enhver diskussion (de ved altid mere end os menige sofaeksperter) - eller i hvert fald i de diskussioner, hvor man ikke lige selv har noget argument - for præmissen skulle gerne være at selv ´eksperter´ tager fejl, og så længe man kan kvalificere sine holdninger, så er det intet galt i at tro, at man kan se noget en given manager ikke lige kan.

Hvad Trent og Foden angår, har det længe været en kæphest for mig, at jeg mener de ville gøre sig bedre centralt, men at det lige skulle være det der gør forskellen i forhold til et mesterskab, er selvfølgelig skrevet med et lille glimt i øjet.

Desuden er forudsætningen for at rykke Trent på midten jo stadigvæk at man køber en anden kvalificeret højre back, hvilket klubben åbenbart finder umulig at identificere(?). Jeg spiller ikke FM, så ligger desværre ikke selv inde med en perlerække af gode bud, må jeg indrømme :)
Hvor glad jeg end er for købet af Macca, isoleret set, ville jeg jo nok heller ikke have købt ham, hvis man valgte at rykke Trent op på midten, for de kan i vid udstrækning dække den samme form for dybe playmaker-rolle, der også kan få licens til at gå med frem - ved siden af en 6´er.

Og altså, den der indirekte antydning af at Trent ikke skulle være dygtig defensivt eller hårdtarbejdende som et argument for at det ikke duer at rykke ham op på midtbanen, køber jeg altså heller ikke. Hvorfor skulle det ikke være mindst lige så problematisk at have en forsvarsspiller der ikke kan finde ud af at forsvare som det er at have en midtbanebanespiller, der ikke kan? Problemet for mig er ikke at Trent ikke er ´hårdtarbejdende´ eller ikke kan forsvare, problemet er at han er dårlig til den type forsvarsopgaver, der typisk hører med til at være back, men at der er god grund til at tro, at han passer bedre til den type defensive opgaver, der hører med til at være midtbanespiller.

Iøvrigt er jeg jo ikke den eneste, der har fået den vanvittige idé, at Trent skulle være bedre som midtbanespiller end back, for det er vel snart enhver idiot, der kan se det, er det ikke? Inklusiv ham selv.

Men heldigvis er Klopp ufejlbarlig og ´objektiv´ i alt hvad han foretager sig - derfor han også vurderede at midtbanen snildt kunne klare en sæson til sidste sommer. Stædig er han i hvert fald ikke :)



Annonce