Redigerettirs 5. sep 2023
Salah bliver naturligvis ikke solgt for 150-200m pund næste sommer som 32-årig kantspiller, der højst sandsynligt ikke er så eksplosiv længere og heller ikke i sin prime, og så har han kun et år tilbage af sin kontrakt.
Saudierne er ifølge rygtet igang med at strikke et bud sammen lige nu ´´tæt på 200m pund´´, så det er jo ikke sådan, at de bare lige har smidt 200m pund på bordet, som var det ingenting. Derfor naivt at tro, at man kan sælge Salah næste sommer som 32-årig med et år tilbage af sin kontrakt til den pris, selvom det selvfølgelig ville være et drømmescenarie, men et urealistisk scenarie.
Desuden forfærdelig sammenligning med både Coutinho og Lewandowski. Hvis vi tager Coutinho først, var han i sit livs form og var Liverpools største stjerne og kun 26 år gammel med flere år tilbage af sin kontrakt. Derfor var prisen, som den var.
Lewandowski var 33 og skulle til at fylde 34 år, da han blev solgt fra Bayern til Barca for 50m euro. Derudover kan man sige, at Lewandowski netop var i sin prime de år hvor han viste klassen og gjorde det så godt, at rigtig mange udråbte ham som kandidat til Ballon d´Or, efter han scorede 50 mål i 21/22-sæsonen. Derudover er Lewandowski som 9´er ikke ligeså afhængig af sin fart, som en driblestærk og hurtig kontraspiller er.
Lewandowskis situation kan derfor slet ikke sammenlignes. Og så er 50m euro ikke engang så dyrt i forhold til hans daværende betydning for Bayern, og at han var verdens bedste angriber det år. Salahs bedste sæson var hans debutsæson, og det virker ikke til, at han ligefrem kommer til at toppe det niveau igen, selvom man altid kan sige, at man aldrig ved.
“Football is the most important of the least important things in life”
-Jürgen Klopp.