Redigerettirs 5. sep 2023
Det kan godt være vi har en chance for top 4 uden Salah, men mesterskabet er 100% væk - og det er det vi skal sigte efter, i de sidste år med Salah, van Dijk, Alisson, Robbo osv.
Et evt. mesterskab er da væk under alle omstændigheder. Hvis man virkeligt havde villet lukrere på de sidste par år med de bærende (aldrende) profiler i truppen, så skulle man nok have vist en smule større ambitioner på transfermarkedet gennem de sidste par sæsoner og fået eksekveret det påkrævede generationsskifte løbende. Man City eller Real Madrid stopper jo heller ikke bare med at forstærke truppen, fordi de har vundet ligaen eller Champions League sæsonen forinden. Tankevækkende at man kæmpede en lang og sej kamp over en periode på noget der grænser sig til et halvt årti for at etablere sig i toppen, og da man så langt om længe nåede i mål, så pissede man det hele væk igen på rekordtid, fordi man ikke var villige til at fastholde momentum imens man var i front. Nu kan man så starte mere eller mindre fra scratch igen, da konkurrenterne for længst har fået indhentet det forspring, som man havde fået opbygget.
Anyway, selvfølgelig bør man sælge Salah, hvis der oprigtigt er tale om et bud på £200m. Alt andet ville være komplet uansvarligt med tanke på den model, som FSG driver klubben ud fra. Der var i øvrigt heller ingen, der ville sælge Coutinho i sin tid, og han var også klubbens bedste spiller på daværende tidspunkt. Men det var jo netop dét salg, der katapulterede Liverpool op blandt de bedste klubber i Europa, da man qua dét salg fik muligheden for at forstærke både GK og CB med spillere fra absolut øverste hylde. Spillere som man formodentligt ikke havde været i nærheden af at kunne hente under normale omstændigheder. Og når man så samtidigt medregner at Salah, på trods af at han stadig er en klassespiller, uden tvivl har sine bedste år bag sig, så er det en regulær no-brainer imo.
England får vel i øvrigt fem hold med i CHL til næste år, da England ligger i spidsen på UEFA’s koefficientliste med en god margin ned til nummer to. Og en top-fem placering, også uden Salahs tilstedeværelse, burde være mulig.