Redigeretfre 29. sep 2023
Ja ja, og så er vi omvendt nogen, der griner af dem der i sommers mente at det var uambitiøst at hente Szoboslai.
Det er altid nemt at være bagklog, det burde du da om nogen vide. Hvis du blev holdt op på alt dét af tvivlsom karakter, som du har skrevet herinde qua at du er så ekstremt farvet i din vurdering af alt der har med Liverpool at gøre som tilfældet nu og engang er, så ville vi jo aldrig blive færdige. At du overhovedet kategoriserer en påstand om at Szoboszlai ikke er lige så stærk defensivt som Gerrard var som værende "vrøvl" gør, at du umuligt kan være ret gammel.
Det er korrekt, at Szoboszlai personligt ikke var min førsteprioritet, da jeg havde en anden spiller øremærket på forhånd, men det var også længe før, at klubben mod al forventning begyndte at vifte med et checkhæfte på +£100m for Caicedo, og dermed før nogle af os herinde vidste, hvor meget der egentligt var at rykke med i sommerens transfervindue. Det var jo ikke ligefrem dét, der var lagt op til, da man lagde ud med at proklamere, at man økonomisk ikke kunne være med omkring Bellingham, som på daværende tidspunkt som bekendt var alles klare førsteprioritet som arvtager for Henderson. Og hvem siger i øvrigt, at det pågældende alternativ ikke ville have gjort det lige så godt på nuværende tidspunkt? Szoboszlai har været et overordentligt frisk pust og hele holdet har fået et mærkbart løft af hans blotte tilstedeværelse, uden tvivl, men så er ét G/A i seks kampe altså heller ikke vildere. Og selvfølgelig håber jeg, at han kommer til at brænde banen af i samtlige kampe han spiller, når han spiller for mit hold, uanset hvad jeg havde af præferencer forinden. Så er det sådan set underordnet, om jeg på forhånd havde en personlig favorit til positionen inden vinduet åbnede eller ej. Og så er den i øvrigt lukket herfra.
Det der undrede mig mest er, at du mener, Szoboszlai er en 10´er og derfor ikke sammenlignelig med Gerrard i en boks til boks rolle? Men Gerrard har jo også spillet 10´er rolle.
Den oprindelige kommentar gik på at "Szoboszlai kan mange af de samme ting, som Gerrard kunne", og det var dét, jeg opponerede mod i det oprindelige indlæg. For det første synes jeg der skal noget mere til end en håndfuld kampe, før en ny spiller overhovedet bør omtales i samme sætning, som én af de største spillere i klubbens historie, og for det andet mener jeg slet og ret ikke, at det er rigtigt. Er du af en anden overbevisning, så fred være med det, man kan ikke forvente, at alle er enige med én, når man bevæger sig på et debatforum. Jeg har desuden ikke skrevet, af han er 10´er, men at han som type imo minder mere om en 10´er end en box-to-box 8´er qua sin flair, sine forcer i det offensive og i det tekniske aspekt af spillet, hvorfor Leipzig også brugte ham mest på kanten eller i 10´er rollen. Det er spillernes profil, jeg hentydede til. Ikke selve positionen. Du kunne også sætte Salah ned som 10´er, men derfor ville du jo stadig primært tænke om ham som wing.