Snak

Mere indhold efter annoncen
Ja, enig, men det kunne da være sjovt at prøve, at få en af dem der, der kan gå begge veje til at gå vores vej.

Lige præcis. De tipper gerne den anden vej, desværre.


Arh ikke hvis du spørger bold.dk
"This is the biggest injustice since Chris Waddle's barber was allowed to buy a pair of scissors."
Haha, ja "bold.dk" har desværre en tendens til kun at huske de gange hvor kendelser er gået vores vej.
Y. N. W. A. - #JFT97
Jeg har tænkt lidt over den seneste tids debat om dommere, som blandt meget andet også har givet næring til nogle vilde konspirationsteoretikere. De har ikke belæg for det i de konkrete sager, og jeg gerne have mig frabedt at blive sat i deres bås. Det følgende er mere nogle generelle tanker.

Så her kommer en vild påstand – og et par argumenter for, at den måske ikke er så vild endda:
Indenfor en sæson eller to vil vi se en sag om bestikkelse af dommere i Premier League.

Det er jo en meget hård påstand, så her kommer et par argumenter:

Motivet - for dommerne
Pengene - simpelthen. Der er jo så vanvittigt vilde summer på spil, at det er umuligt for et dødeligt menneske at modstå den fristelse. Det har vi set i andre sammenhænge - også i fodboldverdenen.

Motivet - for køberne
Pengene - simpelthen. De bruger i forvejen vanvittigt vilde summer på at købe klubber, spillere og trænere, så hvorfor ikke også investere i en fjerde vigtig faktor?

Kulturen - hos dommerne
Vi så jo i sidste uge - til de flestes overraskelse og store forundring - at PL-dommere åbenbart bijobber i ligaer med statsklubber, der har samme ejerskab som en PL-klub.
Tænk, hvis ejerne af f.eks. Liverpool eller Man United også reelt ejede en liga i et andet land, hvor PL-dommere blev fløjet ind for at dømme og blive aflønnet med - ja, hvad egentlig... ? Nej, vel.
Det er ubegribeligt, at den engelske dommerstand overhovedet vil åbne sådan en flanke for mistanke om deres redelighed - udover de andre diskussioner, om de er ordentligt udhvilede og forberedte osv.
At de ikke selv kan se, det er et kæmpe problem, ja - det er en central del af problemet.
Denne del af sagen er for mig den største gåde og alarmklokke - at det overhovedet kan lade sig gøre.

Kulturen - hos køberne
Tænk på alt, hvad du forbinder med værdier som transparens, retsbegreber og fairness.
Og glem så det hele. Så har du vel sådan cirka tilbage, hvad der er i hovedet på dem.
Det er jo bare en helt anden kultur, og også her er en del af problemet, at de ikke selv kan se problemet.
De er simpelthen bare et helt andet sted - og de er vant til, at magt og penge trumfer alt. Derfor kan et statsoverhoved bl.a. beordre mord på en kritisk journalist - og slippe afsted med det.

Naiviteten - hos alle vi andre
Heldigvis har de fleste af os stadig en rest af menneskelig tillid og tro på systemet tilbage. Come on, din sølvpapirshat - det er jo respektable organisationer med retskafne opmænd, endda i sort tøj...!
Og vi vil jo allerhelst tro på ordentlighed og integritet, hvilket er en smuk, men også sårbar position.

Kort sagt - og til ære for de tungnemme - herunder nogle få rabiate Spurs-fans:
Jeg siger ikke, at dommerne var bestukket i sidste weekends kampe - eller den i aftes.
Men jeg siger dette: At henregne enhver tanke om bestikkelse af PL-dommere til skingrende vanvittige konspirationsteorier - selvom tosserne ofte fremfører det sådan - er i bedste fald naivt.

Jeg har selv ledt forgæves efter argumenter for fortsat tiltro til systemet - hjælp mig gerne! At den halve verdens øjne hviler på dommerne kunne være et argument, hvis det ellers holdt i praksis.
Men jeg håber selvfølgelig, at jeg tager fejl i alt det ovenstående - så naiv er jeg stadig... ;-)
Rene pokaler skinner bare flottere. Next season - måske også med Justice for 115...
Når de kan nå dommerne i håndbold, så kan de også dommerne i PL (og andre ligaer).
Jeg er dog så naiv at tro, at det ikke er tilfældet 🙂
OB / Liverpool / Bayern siden start 80erne
Er helt på linje med Klopptimisten.

Hvis det ikke allerede er sket, så kommer det til at ske.

Dommerne har jo næsten mere magt over en fodboldkamp end et hold til 5 mia. Der skal ikke mange kendelser til, for at tippe en kamp - og når vi snakker om skøn, så står det jo dommeren frit for at skønne at der blev begået en forseelse - godt hjulpet på vej af et Rolex og en betalt ferie med en kamp som "undskyldning".

Det er en glidebane, som der desværre er blevet åbnet op for.

Dommere skal ikke kunne dømme kampe i udlandet - og slet ikke hvor det er klubber der er ejet af stater - stater som de facto også ejer klubber i England.

Der er jo INGEN der kan kontrollere hvad der sker før og efter de kampe der dømmes i udlandet. Når man ser hvad der bliver hældt efter spillerne dernede, så er det jo en dråbe i havet lige at smide et par millioner i lommen på en dommer også.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Kære Klopptimist.
jeg har selv gået med de tanker, men det er lidt som om at det er forbudte tanker. Jeg elsker sportsgrenen så højt, at jeg ikke har lyst til at tænke den tanke. (giver det overhovedet mening).
Jeg synes at du skulle have lagt dit indlæg her i stedet https://bold.dk/snak/klubsnak/pl-tr-den-23-24--erling-og-de-andre?room_id=5&thread_id=576619&side=83
1887
Kære Gshock

Det er i den grad "forbudte" tanker, som jeg dybest heller ikke selv har lyst til at tænke alt for dybt over - af samme grund som dig.
Jeg vil have brød og skuespil og helst ikke kigge bag kulisserne.

Og jeg orker næsten ikke at bevæge mig udenfor få klubtråde efterhånden... ;-)
Rene pokaler skinner bare flottere. Next season - måske også med Justice for 115...
Var der ikke en tysk dommer, der blev bestukket af et syndikat for nogle år siden?

PL gør det i hvert fald ikke nemt for sig selv med de beslutninger, der er taget både på og uden for banen, herunder at tillade at aktive PL dommere dømmer i UAE.

Her kan I iø se dagens VAR review af den gode Dale:

https://www.espn.com/soccer/story/_/id/38580586/the-var-review-mateo-kovacic-pascal-gross-red-cards-virgil-van-dijk-penalty
Fan af Liverpool FC & Vejle Boldklub siden 1990'erne.
Og jeg orker næsten ikke at bevæge mig udenfor få klubtråde efterhånden... ;-)

Helt forståeligt. Det er det vilde vesten der ude 😉
1887
Jeg køber ikke ind på den. Før der er en sag, så har jeg 100% tillid til at ingen dommer i PL er bestukket.

Der kan sagtens være en el flere dommere som giver færre frispark til en spiller af den ene eller anden årsag.
- men det er jo den menneskelige natur med vi bærer nag osv. Det foregår alle steder selvom vi har en forventning om at fodbolddommere, dørmænd, politi osv. i højere grad spiller efter reglerne.

Jeg tror ikke på snyd i VAR el på banen omend man kan finde fejl.
VAR kan ikke give 100% fejlfrit men det har mindsket antallet af alvorlige fejl.
- kan det blive bedre. Så absolut, men det er fortsat nyt og det skal nok blive bedre.

Der er forventning / ønske om, at man på 10 sek. skal nå den korrekte beslutning. SÅ sker der fejl. Balancen mellem spildtid og rette en fejl er svær.

I forhold til reglerne kan det godt være lovteksten siger A, men hvordan den skal fortolkes i praksis kan sagtens være en anden. Der er regler og så er der spillet.

Alt efter hvilket hold man holder med vil man for kamp opleve at føle sig snydt. Jeg siger ikke der ikke bliver begået fejl, men hvis man forventer at der dømmes frispark ved hver puf, hvert “spark” på en fod osv. så er man naiv.
Der sættes en linje for hver kamp, og den kan fint ændre sig i løbet af en kamps forløb idet den udvikler sig i en retning.

Ingen gider en kamp med 50 frispark og spilstop. Der skal være plads til frisspark jf. fodboldloven ikke dømmes, men der skal ikke være plads til at en offside ikke dømmes el en onside dømmes efter VAR gennemsyn. (Stregerne tegnes efter bedst mulige evne, og det gælder begge sider)

Jeg synes der generelt er for meget brok over dommerne og de bliver høvlet for bagateller. Man kan altid finde fejl jf. fodboldloven, men lad os holde os til de graverende fejl.

Som Dale Johnson fint pointerer kan der være grund til at Kovacic ikke fik direkte rødt el dobbelt gult. Man kan være uenig i dommernes måde at dømme kampene på men det handler om retningslinjer fra PGMOL og en justering efter fejl.
Fordi der begås en fejl i runde 3 skal den jo ikke også laves i runde 10.

Det blev langt, men min pointe er at man skal slappe af i sin kritik af dommerne.
Liverpool FC - Y.N.W.A 🕊️His name is Diogo🕊️
Annonce