Alt i alt fortjent nok, at City er foran, men jeg er virkelig irriteret over måden, det sker på. Det bør vi kunne undgå. Øv.
Men vi har også haft nogle gode muligheder, hvor gutterne bare ikke har været skarpe nok. Nunez og Salah er heldigvis altid gode til at komme frem til chancer og muligheder, og de skal selvfølgelig begge blive inde.
Jota har derimod bidraget med tæt på ingenting, og han skal derfor ud i stedet for Diaz, der kan tilbyde noget mere, når det gælder at holde fast i bolden og sætte sin direkte mand af. Måske ikke samme målnæse, men overall en bedre fodboldspiller, når han har bolden i fødderne.
Jones er jeg sindssyg træt af i dag, og jeg havde virkelig forventet mere fra hans side af. Han har godt nok været ringe og træffer konstant de forkerte beslutninger og så hans stædighed med at holde fast på bolden, når han bare skal spille den videre.
Alisson har ikke virket 100% sikker, men fremragende redning her på Fodens afslutning i slutningen af 1. halvleg. Van Dijk og Matip har også været solide, synes jeg, og begge backs har faktisk gjort det bedre defensivt, end jeg måske havde forventet.
Jeg synes faktisk, at selvom City konstant har været oppe ved vores felt, så har vi været gode til at holde dem fra at kombinere sig igennem til de helt store chancer. Deres mål kom på en stor fejl fra Alisson, hvor det burde have været en god kontramulighed til os, der i stedet for blev til et mål til City.
Så ja, Jota og Jones ud i stedet for Diaz og Gravenberch, som jeg lige ser det. Derudover kan vi forhåbentligt blive lidt skarpere i anden halvleg, når vi får mulighederne, og ellers må vi bare fortsat forsvare, som vi har gjort, for vi har trods alt gjort det ganske udemærket defensivt, når vi står i balance. Det var mere den satans fejl fra Alisson, der gjorde, at vi kom i ubalance og lukkede et mål ind.
“Football is the most important of the least important things in life”
-Jürgen Klopp.