Sjovt, jeg synes egentligt at en af Curtis´ kompetencer er at han er meget moden i sine beslutninger - specielt når man tænker på at han var venstre kant før Klopp fik fingrene i ham. Jeg så gerne at han begynder at tage større chancer i sit spil, men det er samme problem som med Gini for nogle år siden. Han opfylder sin rolle virkeligt fint, men det gør samtidigt at han sjældent virkeligt får lov at shine. Før vi fik Szobo/Macca så man hvad han kunne i en anden rolle i slutningen af sidste sæson. Jeg er slet ikke bekymret, heller ikke selvom han var sløj i går (nok primært fordi City er vanvittige, Szobo shinede jo heller ikke).
Macca havde i øvrigt sin bedste kamp i den røde trøje i går, synes jeg. Han var meget involveret og fik spillet bolden igennem City presset på den vildeste Thiago-facon. På trods af mange risiko-betonede bolde og et tungt City pres ender han på 93% passing accurracy og kun fem boldtab! Det er altså helt vildt. Havde han spillet 90 minutter, var han også endt med flest boldberøringer på holdet - han var kun 9/10 bag henholdsvis Trent og van Dijk. 4 ground duels won, 2 interceptions, 2 tackles. Hvis man ser på statistikker for vores CB´s er det også tydeligt at han fik dem beskyttet fint centralt - de defensive problemer opstod mere på kanterne.
Jeg synes, det er ret sjovt, sådan som vi ser så forskelligt på hans måde at spille på.
Jeg forstår ikke helt, at du virkelig mener, at Jones skulle være meget moden i sine beslutninger. Af alle spillere, som man kan pege på i truppen i forhold til at være umoden i sine beslutninger, ville Jones helt sikkert være i min top-3, når vi snakker umodne beslutninger.
Lægger du ikke mærke til, at Jones ofte dribler, hvor der ikke skal dribles, eller de gange, hvor han bare ikke vil slippe bolden, selvom alle kan se, at den skal slippes?
Jeg synes netop, at at han ofte prøver at shine ved netop at holde fast i bolden for længe og lege Messi, sådan som han prøver at drible sig ud af mange situationer, selvom han ret ofte har muligheden for bare at spille den videre.
Min mening er tydeligvis helt modsat din, for jeg mener nemlig, at Curtis Jones tager for mange chancer i sit spil ved at drible på dumme steder på banen og til tider alt for tæt på forsvaret. Jeg husker også en situation i går, hvor han dribler i eget felt og ender med at spille bolden risikabelt videre til Alisson, der kom under et stort pres fra Håland, hvor vi skal være glade for, at Håland ikke lige nåede at prikke den i mål.
Derudover erindrer jeg ofte at have set Jones drible på steder på banen, hvor det er et absolut no-go. Det er ikke bare i går, men jeg har set det så ofte før, hvor han prøver at drible sig ud af situationer, som han faktisk bare kan spille sig ud af ved at give bolden videre til en holdkammerat, men han har bare den her stædighed i sit spil.
Jeg synes, at Macca spillede en meget middelmådig kamp i går, og der var mange situationer, hvor han bare ikke kunne følge med. Jeg er absolut ikke enig i, at det var hans allerbedste kamp i den røde trøje. Redmenfamily.dk giver ham også kun 5,5 i rating, så hvis i går var Maccas bedste kamp for os, er det godt nok bekymrende. Ifølge Redmen var Mac Allister faktisk den dårligste spiller for os i går efter Jones, som fik 5 i rating. Deres ratings af spillerne i går ser således ud:
Alisson - 6
Trent - 8
Joel Matip - 8
Van Dijk - 8
Tsimikas - 6
Mac Allister - 5.5
Curtis Jones - 5
Szoboszlai - 6
Mo Salah - 6
Darwin Nunez - 6.5
Diogo Jota - 5
Indskiftere:
Luis Diaz - 6
Gravenberch - 6
Gakpo - 6
Endo - Uden bedømmelse grundet for lidt spilletid
Elliot - Uden bedømmelse grundet for lidt spilletid
I forhold til deres ratings er jeg nok ikke enig i, at Matip var på niveau med hverken Trent eller Van Dijk, og han var i hvert fald ikke MOTM i min bog. Måske kunne han nøjes med 7 i stedet, men ellers er jeg umiddelbart ganske enig i de andre ratings.
“Football is the most important of the least important things in life”
-Jürgen Klopp.