Redigerettirs 19. dec 2023
Jeg deltog ikke så meget i Núnez snakken efter United kampen, men vil gerne lige komme med mit indspark også. Jeg synes ikke, at et salg bør være på tale, selvom han pt. ikke præsterer kontinuerligt nok, for han har jo vist i glimt, hvilket kæmpe potentiale han besidder. Jeg forstår dog fuldt ud den del af fanbasen, der er ved at være trætte af ham, og som har mistet håbet med ham, da han er klubbens dyreste signing, og har været her i 18 mdr. Men som jeg ser det, så er han stadig ikke et færdiglavet produkt, og vi må derfor bare bide i det sure æble og indse, at han ikke er klar til at lave 20 mål pr. sæson. Det kan lyde skørt, når han har været her så længe, men jeg tror, det kommer til at tage tid med ham, og personligt så er jeg også villig til at give ham tiden, da jeg har set, hvad han er i stand til. Det handler bare om, at han kontinuerligt begynder at præstere på et rimeligt niveau, som vi var vant til fra Mane og Firmino, så vi igen får en velsmurt maskine oppefront. Det samme kan siges om Diaz. Synes heller ikke han skal sælges. Jeg ser en spiller i ham, der kæmper røven ud af bukserne offensivt og defensivt, ikke er egocentreret, og aldrig brokker sig - sådan nogle spillere, der bløder for trøjen, elsker jeg!
Jeg vil også gerne lige spørge om noget andet. Er folk godt klar over, at vi stadig er i en genopbygningsperiode, og at det er skideflot, vi ligger på en andenplads (ét point efter førstepladsen), vandt vores EL-gruppe, er i kvartfinalen i Carabao-cuppen, og stadig er med i FA-cuppen? Jeg havde sgu gerne købt den her start inden sæsonstart, hvis nogen havde tilbudt mig det. Også fordi, at de nye spillere stadig er i gang med at lære systemet, og fordi vi spiller med Macca på 6’eren. Forestil jer lige en rendyrket 6’er til vinter eller sommer, der kommer ind bag Szobo og Macca til at støvsuge alt, hvad der kommer i nærheden af forsvaret sammen med Van Dijk og Konate.
Som jeg skrev efter United kampen: Op med hovederne herinde! United kampene lever deres helt eget liv. Det er lige meget, om det ene hold har 20 spillere ude med skader, eller om det andet hold ligger på førstepladsen og de andre sejler - de lever deres eget liv. Det er ingen skam at spille 0-0 i sådan en kamp. Og så er ét point bedre end ingenting. Det flytter os trods alt frem ad i tabellen.
Mit drømmescenarie (før sæsonstart) var hele tiden top-4, så vi kunne videreudvikle på truppen med den økonomiske gevinst, der følger med et CL-gruppespil, komme så langt som muligt i EL og så vinde en af cupturneringerne, og det må man sige, vi stadig har gode muligheder for.
YNWA!!!!!!!!!!!