Redigeretlør 23. dec 2023
Er sgu lidt bekymret for, at Endo allerede har et gult kort. Man kunne sagtens forestille sig, at han begår nogle flere frispark og dermed ryger ud. Det er også Trents skyld, der sætter Endo i en elendig situation med så håbløs en aflevering. Endo gjorde egentligt, hvad han skulle gøre, for det kunne være blevet meget farligt ellers, da vi var lidt i ubalance og med en Martinelli i fart.
Van Dijk virker lidt tung i dag, synes jeg. Han vil hele tiden have tempoet ned, når han har bolden, og Trent viftede også med armene af ham på et tidspunkt som i ´´kom nu, for helvede´´. Nu ved jeg ikke, hvis I andre lagde mærke til det, eller om det bare er mig.
Det er tydeligt, at Gomez ikke er helt komfortabel på VB overfor Saka. Vi snakker om en højrefodet, stor CB, der tildels spiller HB, og som nu endda skal spille VB grundet en svinestreg fra Saka, der gør, at vi nu har både Robbo og Tsimikas ude med skader. Det er ikke godt.
Konaté spiller en monster første halvleg, men Gakpo er lidt usynlig og det samme med Diaz, synes jeg. Han måtte godt skifte Nunez og Elliot ind i stedet for både Gakpo og Diaz, hvis det var op til mig. Nunez´ energi kunne være fed i 2. halvleg, hvor vi angriber mod The Kop, og Elliot gør det ofte godt, når han bliver skiftet ind. Szoboszlai har ikke gang i sin bedste kamp. Igen.
Jeg er stadig i chok over, at den hånd fra Ødegaard ikke giver et straffespark. Hvis ikke den giver et straffespark, hvad i alverden skal der så til i forhold til brug af hænder? Han stopper jo Mo Salah i at angribe ved direkte brug af sin hånd.
“Football is the most important of the least important things in life”
-Jürgen Klopp.