Redigeretlør 23. dec 2023
Det bliver helt sikkert City igen, tror jeg. Når de formentligt vinder deres kamp i hånden, er de jo pludselig kun to points fra Liverpool og tre points fra Arsenal med 20 kampe tilbage. Folk snakker om, at Arsenal og Liverpool har været gode, og især snakken om Arsenal har været stor. Derudover har snakken om City været, at de har været helt væk og alt muligt andet, men alligevel er de kun hhv. to og tre points fra Liverpool og Arsenal, når City vinder deres kamp i hånden, selvom City er ´´helt væk´´, mens Arsenal og Liverpool åbenbart har været vildt gode.
Både Arsenal og Liverpool har faktisk ikke imponeret mig i denne sæson. Ja, de har stadig fået en del sejre, men disse to hold spiller jo ikke på Citys niveau, når City rammer dagen. Når City kommer igang, hvilket jeg tror, de gør, efter de kommer tilbage fra VM for klubhold, tror jeg de sætter gang i en stime, der gør, at både Arsenal og Liverpool falder bagefter med tiden.
Niveauet hos topholdene i år betyder, at City ´´bare´´ skal sammensætte en stime af 10 kampe eller sådan noget, som de jo er mestre i, så vil de hurtigt være tilbage på toppen af tabellen.
Desuden har Pep jo været ude og sige, at City nok skal vinde ligaen igen, og sådan noget siger han jo ikke bare for sjov, og det har han mig bekendt aldrig sagt før. Han siger det, fordi han ved det. City er et bedre hold end både Arsenal og Liverpool, og det er tydeligt på banen. At de så har været lidt on and off i denne sæson, har jo sikkert været pga. The Treble og lidt mæthed, men en manager som ham skal nok få gang i dem igen, og så stikker de bare af endnu en gang.
Premier League er ved at være ret kedeligt i den absolutte top. Pep Guardiola vinder jo nærmest hver sæson, og det er tydeligt, at de andre ikke kan følge med over en længere periode. Kan han ikke snart fise af? Han var jo aldrig glad for at være træner i alt for lang tid ad gangen i Barca og Bayern, men til Liverpools dårlige held skal han selvfølgelig være vildt forelsket i Manchester og City som klub, og selvfølgelig ender han så med at blive ligeså længe, som vi har Klopp.
Nu har vi endelig fået en manager, der faktisk kan noget, og så skal Pep selvfølgelig være der til at spolere festen. Hvis ikke det var for Pep, havde Liverpool jo vundet mindst to mesterskaber mere og kunne måske også have vundet i denne sæson.
Ham Pep er bare irriterende god. Kæft, jeg er bitter..
“Football is the most important of the least important things in life”
-Jürgen Klopp.