Redigeretlør 23. dec 2023
Ærgerligt med to nye skader. Nu har vi så både Diaz og Jota ude i de kommende par kampe, så det bliver vel Nunez og Gakpo på VW og angriberpladsen, hvor de vel kan skiftes lidt?
Derudover har vi nu både Robbo og Tsimikas ude, hvilket må betyde, at det bliver Gomez på VB. Han gjorde det egentlig ret godt i dag, selvom det er tydeligt, at han ikke er ligeså komfortabel på VB som på HB, når han nu naturligt er en højrefodet CB. Derfor bliver det også svært at klandre ham for eventuelle fejl, der måske kan opstå i de kommende kampe.
Vi ser godt nok tynde ud over hele linjen i forsvaret lige nu. Matip, Tsimikas og Robbo ude, og så er Gomez og Konaté vel ikke ligefrem kendte som stabile spillere, når vi snakker om at holde sig fri for skader. Det kan hurtigt blive et stort problem, for lige nu er backkæden i de kommende kampe vel Gomez - Van Dijk - Konaté - Trent, mens Quansah ser ud til at være eneste alternativ. Heldigvis kan Gomez bruges på samtlige pladser i forsvaret, og det er virkelig et værdifuldt aktiv at have i truppen, selvom det selvfølgelig ikke altid er helt optimalt.
Konkurrenterne er dog også ramte af satans mange skader, og jeg synes, at man i denne sæson tydeligt har set, at nærmest alle klubber er ramte af en masse skader. Heldigvis har Premier League tidligere i dag sagt noget i stil med, at man i næste sæson generelt vil tage mere forbehold for kampprogrammet, så klubberne ikke render ind i ligeså mange skader.
Lige i forhold til Tsimikas og Diaz i dag er det dog nærmere rent uheld fremfor det intense kampprogram, idet Tsimikas jo bliver skubbet af Saka ind i Klopp, der så lander på ham, hvilket ender med at brække kravebenet. Som Mølby sagde, er Klopp også en stor gut at have ovenpå sig, så det er ret forståeligt.
Og i forhold til Diaz´ situation støder han også ind i Saka, hvor Diaz uheldigt rammer knæet mod ham eller noget i den dur, og heraf bliver han så skadet. Heldigvis er det en mindre en af slagsen med Diaz i forhold til Tsimikas. Diaz har dog ikke været godt kørende i længere tid, så jeg tror heller ikke, at det bliver det store tab, selvom det selvfølgelig er synd med endnu en skade.
Det bliver spændende at se, om vi rent faktisk går ud og henter nogen til januar med de mange skader og det heftige kampprogram. Vi er jo stadig med i alle turneringer, så det kan godt blive stramt med kampprogrammet og nok flere skader til følge.
Jeg tror dog personligt ikke, det ender med nogle spændende køb eller noget som helst i den stil. Måske en lejeaftale eller to, men ikke nogle køb, der får fansene oppe af sædet. Det er jo trods alt nærige FSG, vi har med at gøre, og de satser vel bare på lidt Klopp-magic.
“Football is the most important of the least important things in life”
-Jürgen Klopp.