Snak

Mere indhold efter annoncen
@KnoldSparkeren
jeg er ikke fan af challenge ideen, det kommer til at tage alt for lang tid.
Hvad løsningen skal være er et rigtigt godt spørgsmål.
Men vi ved nu at VAR har gjort fodbold endnu mere komplisseret, og skabt grobund for endnu flere diskussioner end før VAR. Meningen med VAR er at spillet skulle blive mere retfærdigt. Det har jeg efterhånden min tvivl til at det er blevet.
VAR er kommet for at blive, men det skal fylde meget mindre.
Hvis det stod til mig så skulle VAR kun bruges til godkende et mål.

1887
Jeg synes i hvert fald godt vi kan konstatere, at der ikke rigtig er grobund for at kalde dig en løgner :)


Ikke i den her omgang i hvert fald hahaha!

Men jeg er enig i, at diskussionen hurtigt bliver en skyttegravskrig mellem den ene eller anden holdning.

Jeg vil også gerne se profilindkøb, men jeg synes egentlig også vi har investeret godt i sommers.
Fair nok hvis man foretrækker nogle andre typer spillere, men kvalitetsmæssigt er vi ret meget på linje med hvad der ellers er hentet hos konkurrenterne.
Den eneste signing jeg er decideret misundelig på er Declan Rice, men spilleren var opsat på det skifte. Og så har jeg nævnt flere gange at vi som type godt kunne have brugt Ward-Prowse kva hans rutine og rolle som indpisker. Begge spillere har været plug and play, og det har vi savnet på vores midtbane hvor relationerne først er begyndt at komme nu, stadig med nogle hak i maskineriet.
Oveni er der jo de overvejelser om nyindkøb skal tage pladsen fra de spændende unge spiller vi har pt. som Jones, Elliott og nu også Quansah plus Bradley og Doak der lurer i kulissen. Det er fantastisk at se de unge komme ind og gøre sig gældende. Igen kan man snakke om spillertype og spillestil, men jeg synes det er svært at tage noget fra de præstationer de tre førstnævnte lægger for dagen, taget deres alder i betragtning. Dertil kommer Szobo og Gravenberch der er samme alder.
Og så ser Endo bare ud til at bygge på og på. Han spillede igen en god kamp i går (ikke fejlfri) og virker til at bidrage mere og mere til spillet og strukturen på holdet. Han er den rutine der har erstattet Milner og Hendo, ikke en til en bevares.
Jeg håber stadig at spillet bliver bedre, små skridt hele tiden, og den dag det hele klikker blæser vi jo et hold som Burnley ud af banen. Synes der var optræk til det i går, med mange gode kombinationer frem i banen (Gakpo bl.a. virkede i hopla), og vi burde have mindst have scoret to mere ud over de annullerede mål.
Så jeg forstår ikke helt al den kritik, når vi ser på de ting der spiller ind - ny midtbane, skader, formdyk. Vi ligger stadig godt til og er med i alle turneringer.
Douglas Luiz og Boubacar Kamara ville til gengæld pynte afsindigt meget på vores midtbane omend Aston Villa nok ville lade sig tage for godt betalt for at slippe én af disse i januar. Begge dog klare opgraderinger i forhold til hvad vi selv kan mønstre pt. og kunne meget nemt være forskellen på en godkendt sæson og en fremragende sæson.

Det er vel til diskussion om den og den spiller ville gøre forskellen.

Der er ingen garantier i fodbold, og jeg er usikker på hvordan du mener at netop de to er klare opgraderinger.
Personligt er jeg mere til McGinn af Villas midtbane, selvom Douglas Luiz også har flere store kvaliteter. Kamara er jeg mere usikker på om han er så meget bedre end de spillere vi har, men du savner åbenlyst en destroyer på midten.
Nu er vores klub gået en anden vej ift. midtbanen, og vi ligger pt. over Villa med færrest mål scoret imod, og det er svært at se hvordan vi skulle have gjort det bedre med en decideret destroyer. Jeg er feks ikke ked af, at vi undgik at signe Caicedo eller Lavia. Ikke at de ikke kan blive gode for Chelsea på sigt, men øjebliksbilledet er nu helt anderledes.
Men jeg er enig i, at diskussionen hurtigt bliver en skyttegravskrig mellem den ene eller anden holdning.


Som man kunne se igår, har jeg i hvert fald mistet tålmodigheden med den der tendens til altid at udstille dem, der efterspørger et større transferbudget som nogle tosser, der lever i en eller anden vild fantasiverden.

Men hvis jeg så også lige skal skyde lidt med på BobbyMo, så må jeg jo nok erklære mig delvis enig i at det kan være lidt svært altid at finde hoved og hale i de lange, og til tider temmelig snørklede, fabuleringer, der følger efter hinanden, og som på det seneste synes at være steget i frekvens, så positionen nu korrigeres kamp efter kamp, og nogle gange i en grad, hvor det også kommer til at fremstå en anelse selvmodsigende - i hvert fald på overfladen.

Ja, jeg jo må nok tilstå, at jeg også er begyndt at føle mig en anelse truet på min status som trådens store kværulant :)

Nå, men bortset fra det, Lynild, så er det jo et glimrende skriv du der disker op med. Vi er dog ikke enige om, hvor godt transfervinduet har været, ej heller om den overordnede transferstrategi. Grundlæggende tilslutter jeg mig jo Mathews mantra om ´kvalitet over kvantitet´, hvilket selvfølgelig er en forsimplet måde at stille tingene op på, men ikke desto mindre giver en indikation af, hvordan jeg synes midlerne skulle være prioriteret. Og her skal man selvfølgelig lige holde sig for øje, at selvom jeg ikke mener, at transfervinduet er forvaltet optimalt, så er det jo heller ikke sådan at jeg omvendt synes det har været helt håbløst. Hvis jeg skulle give det en karakter, ville det jo nok lande et sted i midten, eller måske lidt over, nu hvor Endo alligevel så småt begynder at vise sig frem som verdens bedste 6´er :)

Den eneste signing jeg er decideret misundelig på er Declan Rice, men spilleren var opsat på det skifte.


Men det er jo nok her problematikken ligger begravet. For mig havde det gjort en verden til forskel, hvis vi havde landet en, ja, verdensklassespiller som Rice til 6´eren, men som du også rigtigt påpeger, har han jo desværre nok aldrig rigtig været inden for vores rækkevidde. Spørgsmålet er så, hvor meget man selv er skyld ikke at have været interessant nok for de her spillere, og hvor meget man har været ramt af nogle uheldige omstændigheder. Det er jo nok lidt en blanding af de to. Jude og Rice bliver begge solgt i et vindue, der "tilfældigvis" falder sammen med den eneste(?) sæson under Klopp, hvor vi lander uden for top-4.

Man viste i hvert fald ikke nok rettidig omhu ift at erstatte Fabinho i sommerens vindue. Med det in mente, og det faktum at man startede med en helt ny midtbane, så er det da ret imponerende at man kan ligge helt i toppen halvvejs inde i sæsonen. Truppen bør jo blive mere sammentømret som sæsonen skrider frem. Så det er vel ikke helt galt at forvente lidt mere af anden halvdel af sæsonen, end vi har set i første halvdel? Så er der selvfølgelig stadigvæk risiko for at konkurrenterne også gør det bedre.

Ift 6eren. Så var der spekulationer om at man ville hente Andre til januar. Jeg synes dog der er stille omkring det? Jeg har ingen idé om han vil tilføre markant mere end Endo, som jo endelig er ved at komme lidt i gang. En verdensklasse 6er har man jo tilsyneladende pengene til, så jeg håber da at man fortsat er i markedet, for så ser midtbanen ret konkurrencedygtig ud.

… og når nu vi er i gang, så ville det fornuftige vel også være at erstatte Matip. Han har vel spillet din sidste kamp nu. Og jeg synes ikke at Quansah ser helt klar ud endnu.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
… og når nu vi er i gang, så ville det fornuftige vel også være at erstatte Matip. Han har vel spillet din sidste kamp nu. Og jeg synes ikke at Quansah ser helt klar ud endnu.


Bestemt! Vi er meget tyndt besat med Matip helt ude og Tsimkas ude minimum to måneder.

Jeg håber ikke, at løsningen rent numerisk hedder Nat Phillips. Men det er et svært vindue at hente spillere i.
Og jeg synes ikke at Quansah ser helt klar ud endnu.

Jeg synes nu, at han har spillet ganske fornuftigt.
Y. N. W. A. - #JFT97
Quansah er vel netop en af de unge spillere, der kan gøre sig gældende allerede på nuværende tidspunkt. Det samme med Jones og Elliott, men jeg ser ikke Doak som en, der lige nu kan gøre sig gældende, og som vi sådan kan regne med i en Premier League-kamp.

Personligt er jeg imponeret over Endo til den pris. Han præsterer vel som en af de bedre på holdet lige nu, vil jeg faktisk sige. Szoboszlai må meget gerne snart finde den form, vi så i starten af sæsonen. Mindre kan naturligvis også gøre det, eftersom han var fantastisk i starten af sæsonen, men lige nu virker han nærmest ramt på selvtilliden. Der er ikke meget, der fungerer for ham.

Det kunne være så dejligt, hvis Everton lige kunne nappe det ene point her imod City. Hver gang jeg sætter min ild til dem, bliver jeg skuffet.
“Football is the most important of the least important things in life” -Jürgen Klopp.
Jeg håber ikke, at løsningen rent numerisk hedder Nat Phillips. Men det er et svært vindue at hente spillere i.


Jeg tror desværre at regnestykket ser sådan ud. Jeg forventer ikke nogen CB til januar, men jeg mener virkelig at der er et behov.
@BobbyMo. Det er vel de to pladser det halter mest på? Pt mangler der selvfølgelig to venstre backs, men det er ellers ikke en plads jeg synes er kritisk. Så kan man altid diskutere højre backen, hvor Gomez til nøds kan spille.

Men hvis du mener at det står fint til på de to positioner, så jeg er lidt i tvivl om hvor det er du synes at kvaliteten på det næstbedste ikke helt kan måle sig med et hold som Arsenals.

Jeg er med på at Darwin mangler noget for at slå til, men alle andre pladser udover de nævnte er der da rigeligt kvalitet på? Så det er kun 9eren man måske kan have lidt en anke omkring, men det problem har et hold som Arsenal nu også.
Annonce