Til gengæld er Ødegaard da klart bedre som playmaker, end hvad vi selv kan mønstre på positionen. Der er vel ingen, der i ramme alvor ville vælge Szoboszlai over Ødegaard for eksempel. Saka er også mærkbart bedre end Diáz på trods af, at de spiller på hver sin kant men udover dét, så er du da ikke helt galt afmarcheret. Dog er det svært at vurdere spillere 1:1, især da det ofte er øjebliksbilleder, det drejer sig om. Havertz har eks. været glimrende på det seneste mens Szoboszlai har været det modsatte. Og om en måned kan billedet så være omvendt igen.
Du manglede dog lige at inkludere Foden i din vurdering af hvilke verdensklassespillere, som City råder over. Kriminelt ikke at kategorisere et decideret geni på bolden som ham som værende iblandt dét selskab. Når Guardiola selv har udtalt, at Foden, foruden en vis Lionel Messi, er det største talent han har trænet, så må der næsten være noget om det skulle man tro.
Nu snakkede jeg primært om frontlinjen, og ja, Ødegaard er nok bedre end Szoboszlai, men Ødegaard er efter min mening heller ikke helt på niveau i denne sæson.
Derudover er det mærkeligt at sammenligne Diaz med Saka, når de spiller på hver sin kant, som du selv siger. Derfor skal sammenligningen med Saka tages med Mo Salah, og her mener jeg virkelig, at Salah er mindst et par niveauer over. Diaz og Martinelli er meget bedre sammenligninger, og her vil jeg være ærlig og sige, at ingen af dem imponerer mig. Til gengæld har vi Jota tilbage, og ham ville jeg vælge fremfor både Diaz og Martinelli.
Havertz har været god i en håndfuld kampe, men ellers har han fået masser af kritik set gennem hele sæsonen, og sådan var det også i nærmest alle tre sæsoner i Chelsea, hvor han aldrig for alvor slog igennem. Ham ville jeg heller ikke tage foran Nunez, selvom jeg ikke er verdens største fan af Nunez.
Når jeg nævner de såkaldte verdensklassespillere i City og Liverpool, var det mere i forhold til en snak om, hvem der scorer målene, og det er jo Håland og Salah, der hver især bomber for begge hold. Du har dog ret i, at Foden er en topspiller, og dem har City generelt mange af i Ederson, Ruben Dias, Walker, Rodri, De Bruyne, Bernardo Silva, Foden og Håland. Måske har jeg endda glemt nogle. I Liverpool har man Alisson, Trent, Van Dijk, Robbo og Salah, når vi snakker spillere, der er i toppen af poppen. I Arsenal ville jeg nok sige Saliba og Declan Rice.
Så min pointe er generelt, at der er flere verdensklassespillere i City og Liverpool end i Arsenal. Sådan nogle spillere, der for alvor kan være kampafgørende på egen hånd, og det er den slags spillere, man som hold er pisseafhængige af, hvis man skal det sidste stykke over stregen. Her mener jeg, at Arsenal mangler en mand til frontlinjen i stedet for Jesus. En spiller, der kan score ligeså mange mål (færre kan også gøre det) som spillere som Håland og Salah. Man kunne også diskutere deres backs, den sidste midtbanespiller ved siden af Rice og Ødegaard og egentlig også deres VW i Martinelli. Er han god nok? Kampafgørende nok? Det er jeg ikke så sikker på, men det var han i sidste sæson.
“Football is the most important of the least important things in life”
-Jürgen Klopp.