Det er så vildt, at vi i løbet af kampen har siddet og kritiseret Salah, men alligevel ender han med to mål, en assist og en næstsidste fod på Jones´ mål. Det fortæller alt om, hvilket niveau der er tale om, og det er i virkeligheden den helt store forskel på spillere som ham sammenlignet med Nunez og Diaz.
De to sidstnævnte har ikke et nævnværdigt slutprodukt, der gør, at man kan tilgive de mange brændte chancer og gode muligheder, som de ellers kommer frem til. Jeg må dog også være ærlig og sige, at jeg synes, Diaz generelt spillede en rigtig fin kamp. Nunez er jeg dog ikke tilfreds med. Jeg synes, det er bekymrende, at han brænder så mange chancer. Var det et hattrick, han kunne have scoret i dag med lidt mere skarphed? I stedet for ender han med at gå fra banen med nul mål og nul assists.
Vigtigst af alt går vi til pause på førstepladsen med fem points ned til både Arsenal og City, som dog har en kamp i hånden. Titelræset bliver mellem os og City, som jeg har spået hele sæsonen. Jeg føler mig ret sikker på, at hvis vi ´´bare´´ ender over City i tabellen, så vinder vi også mesterskabet.
“Football is the most important of the least important things in life”
-Jürgen Klopp.