Du skal bestemt ikke føle, at du er blændet af Jones´ mål til 2-1, for han var altså fremragende hele kampen igennem. Han er vist også blevet kåret til MOTM i et par danske Liverpool-medier, så du har helt sikkert ret i, at han spillede godt. Det er ikke bare målet, men alt det andet i løbet af kampen. Fantastisk præstation, og det virker nu til, at han for alvor slår igennem for Liverpool i denne sæson. Man har ventet på det, og det har været tydeligt, hvilken teknik og fysik han besidder, men kæft, hvor er han god for tiden.
Generelt spillede hele holdet fremragende i går. Hvis man skulle pege nogen ud, ville det nok for mit vedkommende være Szoboszlai og Nunez, der begge ikke gjorde det for godt.
Det er lidt sjovt med Nunez, for han spillede jo i det hele taget en god kamp med fantastisk presspil og fik en assist, men manglede ´´bare´´ at afslutte sine chancer. Hvis han havde scoret et par mål, som han i virkeligheden burde med de chancer, havde han jo været i spil til MOTM.
Szoboszlai var derimod virkelig dårlig. Igen igen, fristes man til at sige. Sløsede afleveringer, mærkelige beslutninger, og så blev han aldrig rigtig farlig på den sidste tredjedel af banen. Jeg er selvfølgelig aldrig glad for, når en spiller bliver skadet, men Szoboszlai har vist brug for en pause lige til at finde sig selv igen og tage et grundigt kig på sine præstationer eller mangel på dem siden oktober/november. Han er slet ikke den spiller, som han var i de første par måneder. Han behøver heller ikke at være så god, som han var de første par måneder, for mindre kan også gøre det.
Problemet er bare, at det for tiden foregår på et virkelig lavt niveau. Selv simple afleveringer har han til tider svært ved, hvor han spiller den direkte hen i fødderne på en modstander, når han er presset, men også når han ikke er presset. Jeg kan overhovedet ikke finde en god grund til, hvorfor det er blevet sådan med ham efter sin ellers fremragende start i klubben.
Jeg har været en del efter Diaz, men han spillede sgu også virkelig godt i går. Han mangler bare lige noget slutprodukt, for vi har jo altid vist, at han har godt med fart, gode driblinger og hårdt arbejde i sig, når han rammer dagen. Han mangler vist også noget skudtræning sammen med Nunez.
“Football is the most important of the least important things in life”
-Jürgen Klopp.