Snak

Mere indhold efter annoncen
Vigtigt vi ikke trak Leverkusen i EL.

Vi kan først trække 1´erne i næste runde.
Vigtigt vi ikke trak Leverkusen i EL. Resten er vi uden tvivl favoritter mod.


Synes nærmere det er ærgerligt, da et potentielt møde i EL kan være en af grundende til, at Alonso endnu ikke er præsenteret med et Liverpool halstørklæde mellem hænderne...

Og ja, han ender sikkert i FC Hollywood eller Real og alt det hejs (double jinx).
Et par spændende kampe i forhold til de andre titelkonkurrenter i morgen først kl. 18.30 og derefter kl 21.00.

Den første kamp af de to kl. 18.30 spiller City ude imod Bournemouth, hvor jeg tænker, at der er en OK mulighed for, at Bournemouth måske kan drille City, fordi City efter min mening ikke har været så suværene trods deres mange sejre på det seneste. Det er ikke helt som de seneste sæsoner, hvor de bare kører alt og alle over, og der er en del kampe, hvor de ikke længere spiller helt så godt, som vi ved, de kan. Derudover har Bournemouth jo vist, at de spiller noget god bold på dagen, og på hjemmebane er der en realistisk chance for, at de måske kan give Liverpool en hjælpende hånd i mesterskabskampen.

Derefter spiller Arsenal kl. 21.00 hjemme imod Newcastle i en kamp, der sagtens kan blive spændende. Vi ved med Newcastle, at de på deres gode dage kan spille op med selv de bedste hold, og vi håber selvfølgelig, at det er tilfældet i morgen aften. Derudover har Arsenal som bekendt lige haft en lille nedtur efter deres nederlag ude imod Porto i Champions League i onsdags, og så har de jo netop ikke haft så god tid til at forberede sig før kampen imod Newcastle, eftersom de i onsdags spillede ude i Portugal, og blot tre dage senere tager man så imod Newcastle.

Jeg satser og håber på, at i hvert fald en af de to titelkonkurrenter fejler i morgen. Hvis miraklet sker, og de begge fejler, ville det være den smukkeste lørdag i lang, lang tid.
" We will return to the USA this summer for a pre-season tour, facing off against Arsenal and Manchester United. "

Har klubben lige annonceret.
Kampene mod Sparta Prag er fastlagt.

Sparta Prag - Liverpool torsdag D. 7. Marts klokken 18.45.

Liverpool - Sparta Prag torsdag D. 14 Marts klokken 21.00
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg læste en bemærkelsesværdig statistik på et socialt medie i går, der viste, at ligaens førerhold aldrig før har været så dårlige imod de traditionelle Big Six-klubber efter så mange runder.

Førhen kan jeg huske, at det var lige omvendt, hvor vi ofte kunne rende ind i problemer imod de mindre hold, mens vi samtidig ret ofte var fantastiske i de større kampe.

Vi har i denne sæson i ligaen vundet 18 kampe, spillet seks uafgjorte og tabt to. Af de otte kampe, vi ikke har vundet, har hele seks ud af de otte været imod de såkaldte Big Six-klubber i form af Arsenal x2 (uafgjort og nederlag), City på Etihad (uafgjort), Chelsea på Broen (uafgjort), United på Anfield (uafgjort) og Spurs på WHL (nederlag). Vi har haft syv kampe imod Big Six, og det har kun bundet ud i en enkelt sejr imod Chelsea på Anfield og dermed kun 7/21 mulige points imod Big Six-holdene indtil videre.

Det viser, at vi indtil videre langt det meste af tiden har vundet alle de kampe, der på papiret egentlig bare skal vindes. Vi har så omvendt været ret dårlige imod de andre Big Six-hold, når man tænker på, at vi ligger på førstepladsen.

Af kampe imod de andre traditionelle tophold har vi stadig tre kampe tilbage i form af City og Spurs på Anfield samt United på Old Trafford. Forhåbentligt kan vi i de tre kampe rette lidt op på vores hidtidige form imod storklubberne, hvilket ville være essentielt i kampen om mesterskabet. Især kampen på Anfield imod City om lidt over to uger kan have en kæmpe betydning for mesterskabskampen. Bekymrende er det dog, at vi definitivt ikke har spillere som Alisson, Trent, Jones, Jota, Matip og Thiago med i den kamp.

De andre spillere, der erstatter dem, i form af især Kelleher og Bradley skal virkelig være on top i den kamp, hvis vi skal have en chance imod City. Hvis den skulle spilles på Etihad med den skadesliste, vi har, ville jeg sgu ikke have givet os særligt mange procenter i den kamp. Gudskelov er det på Anfield, vi møder dem.
Jeg læste en bemærkelsesværdig statistik på et socialt medie i går, der viste, at ligaens førerhold aldrig før har været så dårlige imod de traditionelle Big Six-klubber efter så mange runder.


Der skal så heller ikke mere end en sejr over City før man er næstbedst i Big head 2 head. Selvfølgelig med en kamp mere end de andre, men alligevel
Go Go Bezos
De vandt ikke en eneste mod de andre top seks klubber forrige år, og det kostede mesterskabet.
Selvfølgelig kan meget ske på et par uger, men jeg synes ærligt det ville være synd at smide Bradley for løverne mod City. Tænk nu hvis de fokuserer ned af hans side og han bliver løbet over ende. Det må være en opgave for Gomez, som også fortjener chancen for mere spilletid efter hans fantastiske sæson. Vi var jo også enige om at han havde gemt sit første mål til den kamp!
De vandt ikke en eneste mod de andre top seks klubber forrige år, og det kostede mesterskabet.

Det passer vist ikke helt.

Jeg går ud fra, at du snakker om 21/22-sæsonen. I den sæson, hvor vi fik 92 points og endte ét point bag City, spillede vi da en fremragende sæson imod de andre Big Six-klubber. Vi fik 18/30 points i de 10 kampe imod de andre fem Big Six-klubber, hvilket er rigtig flot.

Vi slog United i begge indbyrdes kampe med 4-0 på Anfield og hele 5-0 på Old Trafford, mens vi også slog Arsenal i begge indbyrdes kampe med 4-0 på Anfield og 2-0 på Emirates.

I de seks andre kampe imod hhv. City, Spurs og Chelsea spillede vi uafgjort i samtlige seks kampe med 2x 2-2 imod City hjemme og ude, og imod Chelsea hed det 1-1 på Anfield og 2-2 på Broen, og det samme var tilfældet imod Spurs med 1-1 på Anfield og 2-2 på WHL.

Derudover kan man også påpege, at vi vandt begge Merseyside-opgørene imod Everton, så vi var generelt fremragende i alle de store kampe.

Forrige sæson, hvor mesterskabet lige præcis glippede med et sølle point, var om nogen en fremragende sæson imod de andre traditionelle tophold. Ud af 10 kampe fik vi fire sejre og seks uafgjorte og dermed ingen nederlag. De kampe var helt sikkert ikke grunden til, at vi ikke vandt mesterskabet, men det var de andre kampe imod de ´´mindre´´ hold, der gjorde udfaldet. På stående fod kan jeg eksempelvis huske et par uafgjorte imod Brighton og Brentford samt et par nederlag imod Leicester og West Ham. Dét kostede dyrt. Rigtig dyrt.
Annonce