Elliots deroute startede faktisk allerede i Klopps sidste tid
Hans forår i Klopp´s sidste sæson var da super. Han får spillet sig, så vidt jeg husker, ind som en fast starter over Szoboszlai efter luften går af vores ballon - og Klopp ender også med at sige i slutningen af sæsonen at Elliott´s manglende minutter den sæson bliver en af de ting han kommer til at fortryde mest i Liverpool. Uenig i at Klopp fandt ham for let.
Hot take, men havde Klopp været der sæsonen efter, var Elliott sandsynligvis starter i LFC i dag. Slot brugte overhovedet ikke bredden i truppen - og når han endeligt gjorde, fik Elliott ikke en ærlig chance. Han scorer f.eks. mod PSG men ryger tilbage på bænken direkte efter. Da vi møder PSG igen ugen efter, kommer han ind i 106. minut. Han kommer så ind i 74. minut i EFL finalen, laver en assist og så får han først minutter en måned senere fra bænken igen. Han får godt nok lov at starte i den rædderlige kamp mod Chelsea efter de andre mentalt er checket ud, men på det tidspunkt ville Messi have svært ved at præstere når kollegaerne har tømmermænd. Spol to uger frem, næste start - mål og assist mod Brighton, men så er han ugen efter tilbage på bænken til indhop i 85. minut.
Umuligt at finde rytme under de forhold. Motivationen må også kunne findes på et småt sted, når det er fuldstændigt lige meget hvad du præsterer på banen - du ved du er tilbage på bænken igen efter. Slot fandt ham for let, men det synes jeg reflekterer mere på manager end spiller.
Han fik aldrig en chance i Aston Villa grundet den mærkelige lejeaftale. Han havde uden tvivl spillet meget mere, hvis de bare havde købt ham. Synes ikke det er fair at bedømme han på den fadæse.
Nu er han så tilbage i Liverpool efter basically to år ude af sporten. Selvfølgelig er han uskarp og ikke match fit. Alt andet ville være et mirakel. Det her havde været hans hylde, hvis han ikke havde været død uheldig. Det har han så desværre, så nu må han et trin ned af stigen, for forhåbentligt at klatre op igen. Jeg tror 100% på ham, han er jo faktisk yngre end Barcola og har rigeligt med tid til at komme tilbage - så længe han får en klub der satser på ham.
En tilbagekøbsklausul ville aldrig være mere berettiget end her, synes jeg.