Jeg går amok, hvis Chelsea både henter Manu Kone og Lamine Camara, som rygtet siger...
Det ville sgu være lidt vildt. Jeg kender ikke Camara, men Kone er jo bygget til Premier League.
Jeg vælger at stole på at jeg sjældent ved en skid. Sidste sæson var jeg vildt begejstret for at se de nye spillere og havde svært ved for alvor at se nogen true os, det gik som bekendt godt. Denne sæson er jeg noget lunken (nærmere kold) ved truppens sammensætning, men der er KLARE forcer, hvor jeg synes vi ser godt ud. Målmand, CB, 10´eren og venstre kant er vi vel stærkest eller tæt på i ligaen.
Kan vi spille dem gode, tror jeg vi kan gå en fed sæson i møde - forventninger skal justeres (vi vinder hverken PL eller CL), men hvis vi går ind til det med mindsettet om at vi skal have det sjovt (og vinde en masse fodboldkampe, selvfølgelig) og se en udvikling blandt nogle af de mange unge profiler kan det blive fedt.
Man kan smide mange point og stadig slutte 5´er. Man kan smide mange point og stadig slutte top 8/24 i CL. Vi skal finde glæden ved at få nogle store highlights i løbet af sæsonen (om det er en sejr på Old Trafford, at rundbarbere Everton på Anfield eller whatever) og så indstille os på at vi også kan spille 0-0 med Coventry. Det er sådan det er, at være et hold der ikke er sammentømret og uanset hvad der (ikke) sker de næste 24 timer kommer det til at være tilfældet.
Mentalitetsændring er krævet blandt fans, ellers får man endnu en træls sæson. Derefter må klubben være fornuftige, så vi kan konkurrere igen næste sæson. Træls at skrive med to kampe spillet, men it is how it is...