Enig i at Wirtz har en del af bevise i PL - men jeg synes heller ikke han har haft grundlaget for at bevise det endnu. Jovist, Messi havde nok fået det til at virke, men Wirtz har ikke haft nogen at lege med - jeg håber Barcola og Munoz kan være med til at forløse Wirtz´s potentiale. Og Isak... Jeg synes Wirtz var fremragende sidste weekend og sammen med Sunderland kampen sidste sæson er det nok de præstationer der står klarest hos mig. Szoboszlai skal også med i den ligning, og jeg ville ikke bytte de to for hverken Cherki/Foden eller Rodgers/Palmer.
Vi kan ikke matche Arsenal på bredden i centerforsvaret (eller særligt mange andre steder), også enig. Men på starterne synes jeg ikke vi er langt fra. Jeg glæder mig desuden til at se Leoni derinde, jeg tror han bliver vild baseret på alle 81 minutter jeg har set ham spille. Kan de holde sig fit (sandsynligvis ikke), har vi også van Dijk, Jacquet, Leoni, Araujo og Gomez derinde... Overhovedet ikke et problem på bredden - hvis de kan holde sig fit. Arsenal er dog sindssyge, de har syv habile CB´s!
Pointen er, at jeg synes vi egentligt står virkeligt stærkt på flere positioner. Kan vi justere forventningerne en smule og nyde de gode momenter der uden tvivl kommer, skal det nok blive fedt. Jeg synes vi så holdet overfalde både Newcastle og Forest i perioder på en måde, som de ikke var i stand til sidste sæson. Og så sluttede vi begge kampe forholdsvis stærkt, hvor vi sidste sæson kun kunne spille 60 minutter. Jeg tror vi vil blive stærkere for uge til uge og jeg tror det kan se virkeligt godt ud, når vi først rammer vinteren. Indtil da (og afhængig af alle mulige faktorer, potentielt efter) skal vi nok forberede os på lidt hårdt terræn. Men jeg stoler på, at manageren nok skal rykke os i den rigtige retning og så længe vi ser udvikling, har jeg tålmodighed.