Jeg nyder i den grad at læse denne tråd, og deler alle de frustrationer, som for nuværende dominerer de fleste indlæg. Sidste sæsons store optur gav grundt til fornyet håb for denne sæson, og som så mange andre, havde jeg en forhåbning om, at salget af Suarez ikke ville få den store effekt. Jovist, 31 mål er svære at erstatte, men med købet af Lovren og Moreno, var der grobund for, at de manglende mål i stedet ville kunne hentes ved færre indkasserede mål... Jeg håber stadig.
Der er skrevet stolpe op og stolpe ned om sommerens indkøb, både positive indlæg som negative, så det eneste jeg vil sige i den sammenhæng er, at det stadig er for tidligt at dømme folk ude. Der er en tendens til at kræve, at nyindkøb præsterer fra dag et, hvilket i min bog er skudt helt ved siden af. Vi er blot 9 spillerunder inde i den nye sæson, og det er flere uger siden, at vores nye nr. 45 blev beskrevet som en fiasko... Is på folkens. :) Han kan nå at præstere endnu. Jeg håber stadig.
Hele diskussionen omkring Brendan Rodgers vil jeg slet ikke ind på - der kan i mine øjne slet ikke blive tale om fyring før samme tidspunkt næste sæson. En situation jeg ikke håber vi kommer til at stå i.
Sæsonstarten har været præget af nogle få højdepunkter, krydret med en del flere lavpunkter. Den famlende start blev kickstartet af en 3-0 sejr hus Spurs, men blev straks forvandlet en enlig svale efter 0-1 hjemme mod Aston Villa og 1-3 ude mod Hammers. Hjemmekampen mod naboerne gav fornyet håb rent spillemæssigt, men til trods for 7 point i de sidste tre spillerunder, har der kun været glimtevis af godt spil. Det svært at lade være med at sammenligne med sidste sæsons fantastiske spil, men hvis man gransker hukommelsen lidt, vil man også finde kampe, hvor spillet ikke nåede uanede højder, som eksempelvis sæsonstarten mod Aston Villa, Scums og Stoke... Hjemmkampen mod Hull var heller ikke noget at råbe hurra for (det så jeg fra 1. parket).. Eller udekampen mod Fulham, hvor vi reelt fik tre ufortjente point og der kan nævnes flere kampe, hvor spillet ikke retfærdiggjorde tre point. Summa summarum er, at vi har en tendens til at huske de gode stunder, og thumbs up for det. Men faktum er, at kigger vi på de næste fire spillerunder (10 - 13), er der store chancer for, at vi ender ud med samme pointhøst, som vi havde på samme tidspunkt sidste sæson.
2014/15 2013/14
Point Modstander Point Modstander
9. 14 (Hull hjemme) 20 (West Brom. hjemme)
10. 17 (Newcastle ude) 20 (Arsenal ude)
11. 18 (Chelsea hjemme) 23 (Fulham hjemme)
12. 21 (Crystal P. ude) 24 (Everton ude)
13. 24 (Stoke hjemme) 24 (Hull ude)
Jeg er måske en smule optimistisk på mit holds vegne, men hallo - en udekamp mod Newcastle SKAL vindes set fra Liverpools synsvinkel. Det samme skal en udekamp mod Crystal Palace samt en hjemmekamp mod Stoke. Der er ingen undskyldninger for andet. Hjemmekampen mod Chelsea kan sagtens givet et enkelt point. Det er vel også på tide, at Brendan hiver lidt hjem i det interne regnskab mod Mou.
Som det ses af ovenstående er jeg optimist. Men for faen - det kan jo kun gå fremad.
YNWA
\"The trouble with you, son, is that your brains are all in your head and not in your feet\"
- Shankly