At der skulle være en direkte sammenhæng mellem stemningen på Anfield og billetpriserne er nok også at stramme den. Jeg tror ikke på at det er det der fylder mest, når folk først er kommet på stadion. Selvfølgelig er det utilfredsstillende, og det er noget man gerne vil have gjort noget ved, men jeg tror der er større sandsynlighed for at den til tider tamme stemning har noget at gøre med det som bliver leveret på banen.
Igen, taget ud af den blå luft. I forbindelse med Stoke-kampen stoppede man med at tage bannere og flag med på stadion, som en del af en organiseret protest. Men det har i større eller mindre grad kørt længere tid - hvorfor der i andre hjemmekampe har været rimeligt dødt og i stedet været opsat bannere omkring billetpriser. Jeg måtte selv leve med skuffelsen over stemningen mod Hull hvor der var dødt i 60 minutter og et par bannere med referencer til andre økonomiske skurke var at se på The Kop.
Det er meldt officielt ud fra både Spion Kop og Spirit of Shankly at FSG nu har planlagt det møde de krævede og at man igen vil tage bannere og flag med. Hvordan kan det ikke være en sammenhæng?
Men det er klart at præstationerne ikke har indgydt meget jubel heller.
Det er vist ikke så langt fra at være den 4-3-3 jeg snakker om. Jeg er enig i at Gerrard skal lægge sig op omkring Lambert, når vi har bolden og dermed være den mest fremskudte af de tre centrale, men om det giver 4-4-2, det ved jeg nu ikke.
Men så er det jo netop en 4-3-3 hvor vi går tilbage og spiller - med nøjagtigt samme setup som det Rodgers var 3-4 kampe om at finde ud af ikke fungerede. Siden har vi spillet en mere klassisk 4-4-2 - grænsende til 4-4-1-1 , hvor spillerne har holdt positionerne ret tydeligt. Det er en del af stabiliseringen og jeg forestiller mig ikke at vi er klar til igen at forsøge 13/14-konceptet før Studge er tilbage. Siden Rodgers lader til ikke at ville bruge Borini.
Selv med 4-3-3 ville jeg foretrække at starte med Lambert - et angreb med Borini, Sterling og Gerrard/Coutinho virker formålsløst. Der ville vi have brug for Lambert til at agere spilstation og sende bolde videre i dybden til Sterling/Borini - eller hvem der nu skulle ligge omkring ham.
Jeg ved heller ikke hvor du læser at jeg har selvtillid. Jeg skriver ingen steder at jeg er overbevist om at vi vinder, tværtimod.
Det var i relation til at der nærmest allerede var lidt historieskrivning om fabelagtig atmosfære og Basels forudsigelige kollaps igang allerede.