Redigerettirs 14. apr 2015
Må desværre erkende at en top-4 placering bliver umådeligt svært at opnå med de angriberproblemer, LFC har. Kan godt være Sterling scorede i går i rollen som frontangriber, men han brændte så også lige 3-4 kæmpechancer.
Det hold med det laveste antal mål i den nuværende top-4 stilling har scoret 59 mål. Det er altså lige 12 mål mere end LFC´s antal mål på nuværende tidspunkt. Den mest scorende angriber er Sterling med sølle syv mål, mens Gerrard og Henderson er de mest scorende midtbanespillere i denne sæson med 6 mål hver.
Fremadrettet skal der altså komme langt flere mål fra Henderson fx - og måske Allen. Vi har desværre ikke midtbanespillere som Silva (11 mål), Hazard (12 mål) eller Sanchez (14 mål), der hver har et målsnit som var de angribere.
Rigtig meget beror på, at LFC har en eller to rigtig skarpe angribere, og uden det bliver holdet hurtigt lidt middelmådige, specielt når midtbanen heller ikke er målfarlig.