Det er i hvert fald skuffende, at der ingen reaktion fra siden kommer. Sterling virker hamrende umotiveret for tiden, så flå ham da ud, hvis det er med den på. Især en episode hen imod slutning hvor Coutinho driver med bolden i i Sterlings område, der forbliver han passiv og sender så en forkølet afslutning afsted i stedet for at udfordre mod baglinjen (der var meget plads) og fremtvinge den tackling som den formstærke Sterling ville have gjort. Skuffende.
Rodgers har vel ret beset taget skridtet imod toppen af ligaen, hvis man kigger på de sidste par sæsoner. Truppen er trimmet og unge talenter er kommet ind, og det er sgu sin opgave at erstatte 50 mål om så du hedder Ancelotti, Enrique osv. Forskellen er jo, at Liverpool ikke vil (og kan) gå ud og købe den der 20-30 målsgaranti (hvilket er hamrende svært uanset), og så må man jo tage det, man har.
Klubbens position lige pt. kan sammenligne en smule med Arsenals for et par år siden, hvor Wenger var tvunget til at genopbygge og investere klogt, eller Dortmunds hvor de var helt nede og vende. Ting tager tid, især hvis økonomien er en faktor.
Om Rodgers så er den rette mand, tjah der har jeg mine tvivl. Selvfølgelig er det fedt, når vi har smadret modstandere med tenniscifre eller uspillet et tophold på udebane osv., de fleste af os kan jo godt lide Rodgers´ taktiske approach eller finder den i hvert fald sympatisk. Min bekymring er, at han så ensporet, at han ikke kan omstille sig spillermaterialet eller modstanderen, og derfor går en smule hovedløst ind i opgør som i går (eller Basel-opgørene f.eks.). Rodgers mangler som spillerne lige det sidste.
Jeg savner noget taktisk kynisme ala Benitez eller Mourinho. Ikke at det skal blive buschaufførens parkeringstest, men ryst posen ffs, spil afventende, lad Hull komme lidt frem evt. og lukrér på at Dawson er pisse elendig placeringsmæssigt i omstillingsfasen (det er jo set før) og dræb dem på kontra. Måske bare 20-30 minutter af kampen, og spil så possession resten af tiden. Vi har ikke spillerne til at skabe spillet 90 minutter, så det bliver fandens nemt at læse, når det forsøges, gang på gang på gang...
Med det sagt så skal vi tro på top 4, så længe det er en matematisk mulighed. Ellers er der jo næste sæson. Og den næste.